Jo, nu skal i høre. Jeg har så mange venner, kunder, elever og bekendte, som rider dressur eller spring, som ofte spørger, hvad går de islænderstævner ud på. Det vil jeg prøve at forklare lidt om!

Man står op kl 5 om morgenen i storm og regnvejr og spørger sig selv: “hvorfor”? Præcis som til alle andre stævner… Jeg havde pakket og pudset og vasket, så vi skulle bare læsse Drift og køre mod Støvring, hvor stævnet skulle afholdes. Min kæreste Søren tog med og Søren har aldrig vidst noget om islændere og tror også han syntes de var lidt åndssvage, men han er virkelig sød til at sætte sig ind i det og bakke op.

Til islænderstævner kan man ofte leje boks, som vi kender det fra andre stævner. Men mange benytter sig af at tage en midlertidig flytbar lille fold med, med strøm og det hele, som de så sætter op på stævnepladsen. Så kan hesten bo der og det koster ikke noget. Jeg har tit undret mig over, man tør det. Efterlade sin hest i en lille indhegning et nyt sted mellem 50-100 andre heste. Det lyder helt vanvittigt i mine ører. en dressurhest ville løbe igennem det hegn, rulle sig i det eller lignende efter 5 min. Nogle gange er der også en hest, der løber ud, men så er der bare nogen der fanger den og sætter den tilbage. Alle hjælper alle.

Jeg lejer dog altid boks. Ofte fordi jeg har hingste med og dem efterlader man selvfølgelig ikke uden opsyn på en midlertidig fold. Men til det stævne vi var afsted til i går, kunne man ikke leje en boks… Krise! Jeg lånte hegn og pæle af en god veninde og vi måtte afsted og forsøge at lave vores egen lille campingplads. Eftersom det regnede meget, lavede vi en fin penthouse til Drift, hvor hun frit kunne gå ind i traileren i læ for storm og regn. Det fungerede super og jeg tror faktisk hun nød det.

Drift er bare 6 år og har ikke prøvet ret meget og så er hun temmelig meget en kylling. Vi har kun deltaget i to stævner og da jeg så det her indendørs stævne i Støvring, tænkte jeg, det var en super mulighed for at teste, hvor langt, vi var kommet. Vi har ikke redet stævner siden juni og der er sket rigtig meget med hende på den tid. En islænder skal opbygge styrke, bæring og balance præcis som alle andre heste. Bæring i tølt kræver utroligt meget arbejde og de kan sammenlignes med piaffe og passage. Det kræver en kæmpe samling og styrke, så det tager tid. Nogle islændere har som varmblodsheste større talent og nemmere ved det, men Drift, som er født med store bevægelser har krævet meget grundridning og tid for at hun kan bære og fremvise sine store bevægelser og vi er langt fra i mål.

Stævneforklaring

Lidt mere generelt om, hvad går bedømmelsen og ridningen ud på. Man kan stille op i tølt eller gangartsklasser. Derudover er der også pasklasser, dem stiller jeg aldrig op i. Ofte stiller hver ekvipage op i en tøltklasse og en gangartsklasse. Og hvad betyder så det? jo, i tøltklasser skal man kun vise tølt, men der er forskellige “opgavedele”. Jeg red i går T.3, hvilket er på B-niveau. A-niveau ( T.1 og T.2) er de højeste programmer og man skal opnå et bestemt karaktergennemsnit på B-niveau for at måtte starte T.1 og T.2.

T.3 og T.1 er de samme programmer, men i T.3 er man 2-3 på banen ad gangen og i T.1 er man alene og skal vise opgavedelene på en bestemt måde lige efter hinanden. Der er 5 dommere, som sidder og følger dit ridt og de giver hver en karakter for hver opgavedel. I T.3 og T.1 vises langsom tølt, herefter langsom tølt på kortsiden og øgninger på langsiden( her skal øgningen og nedtagningen/afkortningen vises ved et bestemt punkt, ligesom et bogstav i et dressurprogram og det tæller ned, hvis det ikke er præcist)  og til sidst hurtig tølt. I hurtig tølt skal hesten i meget høj fart vise stor bevægelse i tølt. Altså den skal vise stor kvalitet i gangarten præcis, som vi vil se smidighed, skulderfrihed, bæring og balance i fritrav hos en dressurhest. Her skal hestene så ikke bare kunne øge på en diagonal, men fortsætte 1-2 omgange på en kæmpe ovalbane med fuld knald på. Mister de takt, er utrolige i formen( nakken og hals er urolig og ikke placeret korrekt), holder man ikke samme tempo eller ser hesten ikke villig/tilpas ud. Trækker det ned. Herudover kan man bliver overhalet af de andre ryttere. Det betyder, man skal have rigtig meget kontrol over sin hest og den skal virkelig være fokuseret. Springer de fx i galop trækker det meget ned.

Det jeg elsker ved tølt er at det kan udvikles virkelig meget. Det er en gangarter, hvor du virkelig kan konstruere, ændre, lege og ride. Det er en gangart med masser af power og så kræver det virkelig meget forståelse og teknik. Det skal som dressur se let ud og i islænderverdenen er der kæmpe fokus på at hestene har lyst til at arbejde. Det kaldes vilje. De skal have lyst til at løbe og gå frem. Og det trækker klart op at de har ørerene fremme, er smidige og tilpasse. Helhedsindtrykket betyder meget.

Udover at mange skal vise tølt i mange forskellige tempo, skal tølten også være rentaktet. det er første prioritet. Præcis som i dressur. Tølt kan nem blive pasagtigt eller travagtigt, eller de kan rulle mod galop. Det er når de mangler, balance, styrke, smidighed og ligeudretning, præcis som vi kender træningsskalaen. Herudover kommer form. Altså hvordan er hesten placeret i nakken og hvordan den bærer sit hoved. Det ønskes at hesten giver efter på tøjlen med en blød kontakt og næsen er lige foran lod. jo mere tempo, jo mere må hesten strække sig og åbne sin form, så længe den fortsat er smidig og ikke stiver sig/smider ryggen, hvilket jo går udover kvaliteten af gangarterne.

Så ved man noget om dressur, kan man bestemt også bedømme en islænder. Det gør også at min kæreste Søren, som er uddannet berider ret hurtigt forstår sporten og kan se, hvem der er gode.

Vores stævnedag

Her kan I se en film af nogle af opgave delene. Drift og jeg vandt begge vores klasser og det var jeg meget stolt af. Drift har aldrig gået så høje klasser og hun var bare med mig hele vejen. Hun er stadig kun 6 år og vi skal udvikle en masse ting endnu. Men det har var et fedt udgangspunkt inden vintertræningen. Det er nemlig sådan at der ikke er ret mange stævner om vinteren for islandske heste. Det er sæsonbetonet. Der er ikke ret mange indendørsanlæg, som har store nok baner, da tølt i hurtigt tempo kræver store sving og ovalbaner med bestemte mål.

Drifts force er tølten, hvor hun har stort anlæg. Stort anlæg på den måde at hun har store bevægelser og nemt ved at sætte sig, så hun kan tølte “op ad nakke”. Hun er 4-gænger. Det betyder, hun ikke har noget pas eller i hvert fald så lidt, at det ikke kan bruges til noget. femgængere har ofte lettest ved at tølte afsted, hvor nogle firgængere kræver mere træning for at tølte naturligt afsted. jeg elsker dog firgængere, da de ofte har mere anlæg for skridt, trav og galop og mere storehesteagtige bevægelser. De andre gangarter end tølt, bedømmes næsten som vi ser det i fx championat for en dressurhest. Man ønsker stor skulderfrihed, sving, løft, rummelighed og det vigtigste takt. og her skal hesten være i korrekt form, altså til biddet og smidig på tøjlen.

Bedømmelse

Karakterer gives fra 1-10, præcis som vi kender det. Der er fem dommere, som giver karakterer for hver opgavedel og herefter udregnes deres gennemsnit af opgavedelene og herefter gennemsnittet af de fem dommere, som så er det endelige resultat. Karaktererne gives udfra guidelines, som er opbygget efter træningsskalaen. hvilket betyder at er takten ikke ren, kan der max gives en karaktere osv. Der gives generelt knap så høje karakterer som i dressur. Krav for at ride Dm for senior er fx et snit på 6.40 altså svarende til 64% i dressur. Jeg vandt i går med 6.33 hvilket er et virkelig flot snit. Noget af det højest jeg har fået på det niveau. Mit højeste snit nogensinde er 6.83, hvilket siger lidt om at karakterne generelt er lavere end i dressur. Til VM ses det dog at heste får over 8.0 altså ligesom at der gives 80% i Grandprix. Til nationale stævner kan man ofte se klasser, som vindes med fx 5.90.

Hygge!!

Islænderstøvner er bare hyggelige. Der er god stemning, folk hjælper hinanden og snakker sammen. Der er ingen tavshed, misundelse og snobberi. I hvert fald slet ikke i den grad, som vi kender det fra dressursporten. Der er tid til at hygge med sin hest, stemningen er slet ikke så anstrengt. Heller ikke selvom det er internationale stævner på meget højt niveau.

Så det her er egentlig en introduktion til, hvad islændersporten kan tilbyde og jeg håber I har fået lidt mere forståelse. Så kom endelig og kig næste gang, der afholdes stævner. Det næste sjove arrangement er istølt i Frederikshavn og herefter kommer Worldtølt og Icehorse Festival som er to store internationale indendørs stævner.