Hesteverdenen i dag er meget anderledes end da jeg begyndte til ridning som 6-årig i 1994. Jeg har aldrig haft min egen pony ( fik halvpart, da jeg blev 14) og gik derfor på rideskole og elskede det. Jeg levede derude og var fuldstændig ligeglad med om hele dagen bare gik med at feje, strigle og pudse udstyr. Bare jeg var sammen med hestene.
I dag oplever jeg, at den ånd mangler. Findes de “ægte” heste piger/drenge stadig?
Vi har pludselig vildt svært ved at finde personale og jeg kan se at rigtigt mange af vores kolleager har nøjagtigt samme problem. Jeg vil rigtigt gerne finde årsagen…
Jeg har nogle teorier. Jeg tror mange af de unge mennesker, der rider i dag har deres egen fine hest (ikke en hest til 35.000, som den jeg fik og som jeg elskede overalt på jorden). Hvis man som 16-årig får sin egen fine hest, får god undervisning, bliver kørt til stævner og måske endda har to fine heste, hvorfor så knokle i en stald i 12 timer om dagen for at få lov at ride en hest indimellem og få lidt undervisning for næsten ingen løn?
Derudover har mange i dag opstaldet deres heste på lækre private opstaldningssteder med fuldpas. Det vil sige, de ikke skal gøre ret meget rent praktisk med deres egen hest og ikke er vant til at knokle for det. Det er da også lækkert at have fuld fokus på ridningen, men jeg tror bare, man kommer til at mangle en hesteforståelse, hvis man ikke også arbejder omkring hestene og ikke kun i sadlen?
De grooms vi har ansat i dag arbejder ikke 50% så fysisk hårdt, som jeg gjorde som 17-18 årig og deres arbejdsforhold er meget bedre. Men jeg elskede det trods det hårde arbejde og de lange dage. Det er de bedste år af mit liv. Jeg oplever mange unge mennesker, som bare skal have dagen overstået, istedet for at sætte en ære i at lære noget, at hestene ser vildt godt ud, at boksene shiner og stalden er pæn og ryddelig. I dag er der meget fokus på resultater og stævner og jeg savner glæden i omgangen med hestene. I må endelig sige til, hvis jeg er helt forkert på den. jeg ved der stadig findes unge mennesker derude, som gerne vil lære noget og som gider alt arbejdet rundt omkring hestene og jeg er ikke i tvivl om, det er dem, der bliver rigtigt gode på den lange bane.
Derudover kan jeg heller ikke lade være med at tænke økonomi ind i det her. Den her sport er blevet så ekstremt pengestærk. Det er voldsomt og ikke for almindelig mennesker som mig. Men der må da være nogle, som ikke giver op, som ikke lader de store og ekstremt rige folk overtage det hele. Jeg tror vi er nødt til at tro på at man stadig kan komme langt med godt arbejde. Men problemet er nok at mange at de ambitiøse unge mennesker pludselig har mulighed for, ved hjælp af forældre, at få langt bedre hestemateriale og undervisning og derfor behøver man ikke arbejde sig til at få undervisning og få lov at lære at ride. Måske man kan tillade sig at sige at mange børn i dag er ret forkælede? Og det kan jo også være en god ting…
For samtidig er det jo lækkert med alle de penge i sporten, hestene kan sælges dyrere og det nyder vi jo alle godt af. Men det bliver et problem, hvis man ikke kan finde peronale.
Så kan jeg se nogle skriver, at de vil have mere i løn. Det er også fint nok og de store firmaer og hingstestationer kan nok også tilbyde en fornuftig løn. Men problemet er at os “dødelige” i den her branche, selv knokler rø… ud af bukserne for overhovedet at drive en forretning. Jeg har ikke elv fået en krone i løn i 2 år, men jeg gør det jeg elsker og jeg har efterhånden så mange gode heste selv, som jeg aldrig har haft før, så det er det hele værd. Men så dyrt det er at passe hestene, fodre dem, betale husleje osv, så kan vi simpelthen ikke tilbyde en højere løn, hvor end vi gerne ville. Til gengæld kan vi tilbyde nogle unge mennesker at lære en helt masse, hvis de viser, de gerne vil det og gider få lidt jord under neglene. Jeg har også ligget på knæ og samlet ukrudt op i gårdspladsen mange gange, bandet og svovlet over at muge ud, feje, hente ungheste på fold. Men alt det, det har givet mig, har gjort, jeg kan alt det, jeg kan i dag.
Og jeg fik max 5000 kr i løn om måneden, selvom jeg arbejdede fra 7-21 hver dag og gik i stalden og red 12-15 heste…. og ved I hvad? Jeg elskede det!! Så tak Hasse og Grethe Hoffmann for hård, men retfærdig og ekstremt lærerig og uundværlig hjælp hele vejen rundt om hestelivet.
Hvad tror I gør, at der slet ikke er så mange unge, der søger jobs i stalde længere? For bare 5-10 år siden fik jeg uopfordrede ansøgninger hver uge og når vi søgte, fik vi, og jeg lyver ikke, flere end 100 ansøgninger fra hele Norden.
Jeg kender mange af mine dygtige kollegaer, som også som yngre har tilbudt at arbejde gratis, hvis de bare fik lov at lære noget. Hvor er den mentalitet? Jeg siger ikke folk skal arbejde gratis, jeg savner bare det engagement og den nysgerrighed og det mod på at udvikle sig. Hvor er interessen for at blive vildt dygtig og være ligeglad med, der skal slides lidt på vejen derhen?
Det ender med at blive et stort problem, for uden hjælp i stalden, kan os med mindre hesteforretninger simpelthen ikke overleve. Alternativt skal vi jo sætte priserne på træning af heste betydeligt op?
Så for mig handler det her om flere ting: mangel på nysgerrige/ambitiøse unge mennesker, opdragelse, hvor man selv skal yde og passe sin hest for at komme langt ( kommer unge mennesker for nemt til det i dag), mangler vi rideskolepigerne?, er økonomi blevet så stor en del af den her sport at det er svært at klare sig uden en guldske i num…?
Jeg håber vi kan skabe et bedre miljø omkring hesteverdenen og jeg vil også gerne vise, at jeg faktisk rigtigt gerne vil lære fra mig. jeg ville elske at finde noget unge mennesker, som rent faktisk vil lytte og knokle. For det kræver jo også, at vi som arbejdsgivere yder en indsats. Men jeg må indrømme det kan være svært at blive ved at være positiv og vildt engageret, når det ene unge menneske kommer slatten, 5 minutter for sent og kun gider ride. Og slet ikke interesserer sig for de dyr de er omkring. Hasse Hoffmann sagde altid at han kunne se, på de nye ansatte bare på den måde de gik på, om de var gode. Altså han mente, kom man gående rank i frisk tempo, klar til opgaverne, så kunne man læreresten.
Har i gode forslag til, hvordan vi løser det her eller skal man indstille sig på at ridningen bliver en rigmandssport, kun for få?
Vi er heldige indimellem at finde rigtigt gode piger og de fleste er jo vildt søde og gør nok deres bedste. Men meget sjældent ser vi drive, motivation og talent for at arbejde med hest i fremtiden og det vil jo resultere i at meget få kan uddanne og træne heste i fremtiden.
Vi drømmer om at skabe et sted med 20 top velpassede rideheste, som alle får chancen for at udvikle sig optimalt, for mig er træning af heste ikke bare et job, der skal overståes. Det er mit liv og jeg elsker det. jeg gider stadig bruge 40 minutter på at strigle og ordne min hest. jeg gider lære dem at kende, jeg gider hygge med dem og føler mig stadig som den hestepige, jeg var som barn. jeg har bare lært en masse siden, både om uddannelse af heste helt fra føl til grand prix, men det er altså ikke kun på ryggen af dem, man når dertil. Det kræver en hel uddannelse i horsemanship og forståelse for både pasning, opdragelse og staldmanegement, som skal gå op i en højere enhed. Jeg vil have hesteejere er helt trygge i at aflevere deres heste hos mig og det kræver et helt særligt team og det er vildt svært at finde, desværre.
Håber mange tør udtale sig her også gerne mine kollegaer, som står i samme situation? Og meget gerne de unge mennesker, som står og gerne vil ud og arbejde med heste.