Jeg har i mange år levet i hesteverdenen og det er en ret speciel branche. Jeg tror der er flere ting i det og jeg forstår virkelig alle aspekter af den.

Heste er ikke bare en forretningsgenstand, som en ejendom eller en bil. Vi knytter os til dem og har følelser for dem. De svæver et sted mellem kæledyr og investering. De to ting er rigtigt svære at forene. Når nu jeg snakker kæledyr, er det kun på det plan at vi vil passe på dem og holder af dem. Jeg mener ikke at de er kæledyr på den måde de skal behandles på, altså det er ikke en hund, som skal ind i sofaen, så bliver de simpelthen for farlige.

Men min pointe er at når vi f.eks. får en hest ind i træning er der oftest en forventning fra en avler om at hesten skal rides, uddannes og derved stige i pris. Vores job er altså at træne den her hest optimalt, så den kan sælges så dyrt så muligt og for de flestes vedkommende også gerne hurtigst muligt. Det er også vores ønske-altid. Men….

Her kommer komplikationerne. Om dem er der flere af. 1. så er heste meget forskellige. Nogle er super hurtige til at udvikle sig. De er måske rigtig godt forberedt og deres sind gør at de hurtigt tager imod og på bare 1-2 måneder kan man se en kæmpe forskel og hesteejeren kan se en stor udvikling. Her er alle glade. Vi har et rimelig nemt job, den her hest vil gerne, den er sjov at arbejde med og behøver ikke knokles med 1 time i ridehallen 5-6 dage om ugen. Man er tilfreds efter hver ridetur og kan med glæde sende gode updates, videoer osv. til ejer og de her heste bliver ofte også hurtigt solgt og til den ønskede pris.

Men fra samme hesteejer kan der komme en måske mindst lige så god hest, men som har nogle større udfordringer. Det kan være den er mere nervøs, mere forbeholden, at den i sin krop er mere stram/låst eller at den har nogle psykiske ting med sig i bagagen andre steder fra. Det gør, at hesten er meget længere tid om at udvikle sig end den første nemme og tillidsfulde hest. Den her hest kræver mere arbejde end den nemme hest, der betyder vi lægger mange flere kræfter i træning og også går og tænker meget mere over, hvordan vi bedst muligt løser situationen og kommer i mål. For mange af de her heste er mindst lige så gode, de kræver bare længere tid og man kan ikke skynde sig eller springe over, hvor gæret er lavest. Eller det kan man måske godt, men det bliver ikke hos os. Det er ekstremt vigtigt for os at hestene bliver grunduddannet korrekt, de skal være både psykisk og fysisk klar til den opgave, vi stiller dem og oftest, når heste ikke fungerer, er det fordi vi ryttere ikke har forberedt hestene ordentligt til de opgaver, vi stiller dem. Men nu kommer komplikationen. Vi skal give hesteejer besked om, at den her hest tager længere tid at uddanne, den er måske endnu bedre på sigt end den “nemme” hest, men ofte bliver ejer frustreret/irriteret, når det ikke går let. Jeg vil gerne, at man har en god kommunikation og vil være ærlig om vores mening og vurdering og den vurdering er nogen gange træls for hesteejer. Det er der flere grunde til. Hesteejer har her følelser i klemme, de håber/tror deres hest er super god, mega nem og har altid været sød hjemme hos dem. De bliver kede af, at hesten måske ikke er lige så nem som dens bror, som blev redet til på en måned eller kunne changere i første forsøg. Allerede her er hesteejer lidt skuffet. Derudover skal de så betale flere penge for den her hest, som kræver længere tid og mere uddannelse og måske ikke stiger det i pris, som hesteejer havde håbet. Så står vi her…

Jeg som træner af hesten ønsker præcist det samme hos hesteejer. nemlig at forløbet går nemt og hesten er glad og tilfreds, ser super godt ud og kan sælges dyrt indenfor en rimelig periode. Så er alle glade. Men sådan er det bare ikke altid. Og hvis så ikke kommunikationen og samarbejdet fungerer, bliver vi som hestetræner ofte beskyldt for ikke at have arbejdet godt nok med den her hest og hesteejer bliver skuffet og samarbejdet ophører.

Jeg som træner har brugt langt flere timer på den svære hest og bliver ked af manglende forståelse for mit store arbejde og er også ked af ikke at kunne leve op til hesteejerens forventninger. Jeg bruger mange kræfter inde i mig selv, når jeg ikke har glade kunder. Især, hvis de ikke mener, vi har opfyldt ejer ønsker. Men måske det er her, det går galt. Jeg har jo opfyldt alle ønskerne, jeg har passet og plejet hesten, jeg har trænet den det bedste jeg kunne og uden at voldtage hesten eller gå over dens grænse for, hvad jeg mener, den fysisk og psykisk er i stand til og jeg har endda været ærlig overfor ejer omkring, hvordan min vurdering af hesten er. Det er helt fair hvis hesteejer så ikke er enig i min vurdering og kan de finde en rytter som kan udvikle den pågældende hest bedre er de selvfølgelig velkomne til det! Men synes det er ærgerligt, at man ikke kan snakke om det på en ordentlig måde i stedet for at få at vide, hesteejer er skuffet og ikke tilfreds. Ofte har hesteejer slet ikke været og se hesten blive trænet eller set, hvor meget vi har arbejdet med den pågældende hest.

Jeg er ikke i tvivl om at der nogle steder er ryttere, som ikke bruger den nødvendige tid på de her lidt sværere/langsommere heste, men man skal lige huske, det er levende væsner vi har med at gøre og det er vel netop derfor vi har en kæmpe passion for de her heste. Jeg finder i hvert fald ud af, hvilke samarbejdspartnere, jeg rigtigt gerne vil samarbejde med.

Det er ekstremt vigtigt for mig med tillid! Jeg gør altid mit bedste og dem, som kommer i min stald ved, hvordan hestene bliver passet og arbejdet med og hvis man ikke stoler på vores arbejdsindsats, forståelse for den enkelte hest, så er det ikke folk, vi skal samarbejde med. Jeg har ofte ret hurtigt en mavefornemmelse omkring, hvilke folk, der er gode at kommunikere med. Jeg siger slet ikke, at den her problematik udelukkende ligger hos hesteejer, men ofte er det ved tilliden og kommunikationen, det går galt for mig. Hesteejer bliver både skuffet, når de får sandheden at vide omkring deres hest, som ikke altid er, som de drømmer om og de bliver også rigtigt sure, hvis vi ikke er ærlige og bare lader som om, det går rigtig godt og når hesten så skal sælges eller de kommer på besøg, lever den slet ikke op til forventningerne.

Vi har nogle fantastiske samarbejdspartnere, som jeg sætter kæmpe pris på. De gør at mine drømme er mulige og de stoler på at jeg yder mit aller bedste med deres guldklumper. Det lover jeg, at jeg altid gør. Uden de her folk og den tillid, er mit job, min passion og mine drømme umulige. Derfor er vi afhængige af de her samarbejder og jeg er slet ikke i tvivl om at dygtige avlere og ryttere kan komme langt sammen. men det kræver, man er ærlige, har forståelse og deler både godt og ondt.

Men jeg tror det er vigtigt at understrege at vi som ryttere jo aldrig ønsker, at en hest ikke skal udvikle sig. Vi vil jo altid gerne ringe og sige, at den pågældende hest er fantastisk, at vi synes de er sjove at træne og at vi tror på, de har en fed fremtid foran sig. Så vi er jo også kede af det, når vi er nødt til at give andre beskeder videre. Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg er slet let ikke ligeglad. Det betyder uendeligt meget for mig.

Jeg er uden tvivl en særlig følsom person, som bliver ked af det, når  tingene ikke går som håbet. Jeg tænker altid igennem, hvad jeg selv kunne gøre anderledes, tænker alle scenarier igennem og herefter er man nødt til at tage en snak med hesteejer om hestens videre forløb. Desværre oplever jeg ofte, at så snart man nævner, at det ikke går helt optimalt, så lytter hesteejer ikke mere. Nu er de skuffede, bliver kede af det og ved også den her hest kommer til at koste dem flere penge og så lytter de ikke altid til det, man forklarer. Ofte handler det jo bare om at hesten skal have længere tid. Og nu skal vi virkelig huske, at heste kræver ekstremt meget tid og de bedste langt fra er dem, som bare kører efter en snor. Så det er langt fra en diskrimination af at hesten ikke har talent eller ikke kan udvikle sig og blive penge værd. Det handler om at forløbet måske er lidt længere og anderledes end hestens storesøster, som bare var helt ukompliceret.

Jeg tager gerne imod inputs til at løse det her problem. Men jeg tror, det vigtigste er at vælge en rytter, man har tillid til og ikke hele tiden er mistroisk eller tvivler på arbejdet, for så er samarbejdet jo ikke rigtigt. Ligesom jeg skal blive bedre til at sige, hvis jeg støder på en hesteejer, hvor jeg kan mærke, vi er uenige om vejen til målet. Man er ligesom nødt til at være på samme hold. Det er et team som skal fungere og er den ene part mistroisk, så vil det aldrig fungere.

Det ærgerlige i det her er jo, at jeg som rytter bliver rigtigt ked af at hesteejer ikke er tilfreds, hesteejer er frustreret og måske endda sur og hesten står som det svageste led. Den bliver nok flyttet til en ny rytter. Her opstår situationen så igen… for den hest vil oftest også kræve tid hos en ny rytter. Medmindre, man ønsker et helt andet forløb eller en helt anden tilgangsmåde, som slet ikke skal foregå her hos os. Så selvfølgelig kan man komme hurtigt til et resultatet her og nu, men for mig er det bestemt ikke løsningen på den lange bane og slet ikke korrekt for hestens forhåbentlige lange liv. Derfor er det igen vigtigt at vide, at her hos os skynder vi os langsomt. Det betyder ikke, man ikke hurtigt kan se resultater, for det kan man, men der bliver ikke sprunget nogle led over og vi lever for at uddanne top heste, som holder hele vejen og der kræver, at de er glade både i deres krop og i deres hoved og det handler slet ikke om, at hestene skal hygge sig, ikke skubbes videre eller at vi på nogen måde rider rundt uden fuldt fokus på udvikling. stik det modsatte. Vores vej til målet er bare grundighed og ikke quick fix, som for mig ofte desværre ender i skræmte og spændte heste. Heste kan sagtens tåle en masse arbejde og udvikle sig rigtigt meget uden at springe over, hvor gærdet er lavest.

Jeg er ekstremt taknemmelig for de gode samarbejder vi har og det håber jeg virkelig, de mennesker ved. Hestene er for mig det vigtigste i verden og jeg har ondt i maven, når det ikke fungerer. men det er nok også netop det, der gør, jeg er hestepige helt ud i fingerspidserne.

Og det her skal ikke være et forsvar for, at jeg også ofte ser heste, som har været sendt ud i træning og bestemt ikke er arbejdet optimalt med eller er passet tilfredsstillende. Jeg ved selv, hvor svært det er at overlade sine øjesten i andres varetægt. Men netop derfor må hesteejere og ryttere være ærlige overfor hinanden og have forståelse for hinanden, ellers er det i mine øjne ikke et samarbejde. og det skal det være! Langt de fleste heste giver fantastiske rejser og udfordringer om dem skal man dele. Men man er også nødt til at dele de dumme dage og de bump, der opstår på vejen.

Dette er lige så vel en opfordring til alle rytteren om at være ærlige og se sig selv i øjnene omkring, vores egen indsats og moral. Man kan skrive mange kontrakter og regler og det er desværre nødvendigt, men har man ikke sin egen gode moral med sig, så er det her et tabt samarbejde.

Tillid er vildt svært og man kan diskutere til uendelighed, hvis skyld et eller andet er. Men vi er alle mennesker og vælger man at samarbejde med et menneske, er man i mine øjne nødt til at stole på det samarbejde. Er man så ikke tilfreds, kan man stoppe det og vælge et nyt samarbejde, men indtil noget modsat er bevidst er man nødt til at give det en chance. Og dårlig kommunikation, tror jeg ofte er vejen til utilfredsheder i denne branche.

Så jeg har lært at det er vigtigt at forventningsafstemme og være tro mod sig selv. alle parter skal kunne se sig selv i øjnene og snakke sammen på en ordentlig måde. Vi ser ofte meget ærgerlig sladder og snak, som giver mistillid.

Så jeg vil egentlig bare slå et slag for ærlighed og ordentlighed. Så tror jeg, vi kommer rigtig langt. Og det gælder begge parter!