Mobning- sociale medier

Mobning- sociale medier

19. december 2019 6 Af Simone Hoppe

Det her indlæg kan måske godt gøre mig upopulær blandt nogen, men jeg er simpelthen nødt til at tage fat på det.

Sociale medier giver en helt ny mulighed for st følge med i alle muliges liv, vise sin hverdag frem, stille spørgsmål, men desværre åbenbart også  at kritisere hinanden og nogle gange direkte være onde mod hinanden. Mobning eller personlige negative kommentarer er aldrig rare og især voksne mennesker burde vide bedre, men jeg tror at den nemme tilgang til at skrive sin mening uden at stå face to face med den pågældende person, gør st nogle folk pludselig har behov for at ytre sig negativt.

Et er at tilkendegive sin mening, hvis folk i grupper på facebook, beder om hjælp til et pågældende problem, men at skrive negative/onde ting på opslag, som slet ikke vedrører alle eller den negative person. Det forstår jeg intet af?

Især ikke fordi, der oftest skrives meget negative kommentarer udfra et enkelt billede. Jeg synes det er utroligt, hvis en udefrakommende person kan udtale sig SÅ negativt udfra et enkelt billede eller video. Det er for mig meget voldsomt og uden pli. Er almindelig god opførsel forsvundet, fordi vi kan gemme os bag en skærm?

Nu skal jeg nok komme med eksempler.

Jeg lagde dette opslag ud, som var et tilbud om en voksenridelejr for islænderryttere. Det har været efterspurgt og jeg har brugt lang tid på at forberede det og kurset blev fyldt med det samme!

Jeg lagde opslaget ud i en fælles gruppe for islænderryttere på facebook. Rigtig mange meldte sig til derigennem, men… to personer, skrev rigtigt ubehagelige kommentarer, som gjorde, jeg slettede opslaget.

Der blev skrevet under det sidste billede af den musegrå hingst:

”Lærer man så også st sidde ude på lænden af hesten?”

”Troede du var dressurrytter og vidste bedre, stakkels hest”.

Så de her to personer skriver ubehagelige kommentarer på mit opslag om tilbud om kursus. Men de er jo tydeligt ikke interesserede i at deltage i mit kursus, fordi de synes jeg behandler min hest forkert. Hvorfor så overhovedet kommentere? Skulle de ikke bare konkludere at det kursus ikke var noget for dem? Men hvorfor skrive noget så negativt og helt uden for kontekst? Det var et tilbud, ikke et diskussionsopslag, hvor jeg spørger om hjælp til at placere min sadel.

Flere eksempler- Champ

Min bedste ven Champ er rejst til Florida med Helgstrand Dressage. Jeg har fulgt ham på held rejsen og alt er gået perfekt. Da hestene ankom til Wellington efter en lang rejse, lagde Andreas Helgstrand dette smukke billede ud med tekst om, at hestene nyder at være fremme i smukke Wellington.

Men selv det her fredfyldte billede giver “hater” kommentarer. Der er selvfølgelig mange, som skriver om smukke Champ og solskinnet, men også flere kommentarer som dette:

”Det er dyremishandling at heste skal stå i en boks i 23-24timer i døgnet”

”Stakkels dyr ikke at kunne gå på fold hele dagen og blive udsat for den lange rejse”.

Her er min problematik og undren igen: Hvorfor??? Hvad har det med opslaget at gøre? Hvordan ved personerne at hestene ikke kommer på fold og at de står i boksene 23-24 timer i døgnet og hvorfor er de her heste udsat for mishandling udfra et idyllisk billede? Jeg fatter det simpelthen ikke??? Jeg bliver forarget, rasende og ked af det.

Instagram

Hver eneste gang jeg lægger en video eller et billede på Instagram tænker jeg mig meget om. Jeg må ofte slette kommentarer om dyremishandling. Udfra en piaffe video, hvor min træner fx går bagved hesten med en pisk for at indlære piaffe( hvilket er måden at gøre det på, ligesom man lærer en hest at blive longeret ved at blive guidet af en pisk), så kommer der kommentarer og “abuse” “poor horse” osv. Det gør mig rigtigt ked af det og jeg har flere gange prøvet at skrive til personerne for at forklare, hvorfor vi guider med pisken og at det ikke har noget med mishandling at gøre. Vi slår eller banker jo selvfølgelig ikke hesten! Men jeg opdagede hurtigt, at de personer, som kommenterer ubehageligt, slet ikke er interesserede i at forstå….

Jeg har en Lusitano. Han er selvfølgelig bygget anderledes end en varmblodshest og er kraftig og kort. Det gør også han hans holdning er mere snæver. Hver eneste gang, jeg lægger billeder eller video ud med ham, får jeg kommentarer og dyremishandling, at han ikke kan trække vejret og at jeg har alt for hårdt fat i tøjlen og tvinger ham i holdning. Det er helt misforstået. Hajax er altid helt let på tøjlen. Jeg ville ønske mig mere kontakt eller sug og har ALDRIG hårdt fat i ham. Men det syner anderledes, fordi han er bygget anderledes og ja, det er ofte nødvendigt at han er placeret under lod, for at få ham smidig og til at løsne op over ryggen, så det gør jeg helt bevidst. Men kun i perioder og for en let tøjle og det har intet med tvang at gøre! Hajax vil gerne selv putte sig bag biddet, så jeg gør at, hvad jeg kan for at få ham frem med næsen uden at miste smidigheden over ryggen. Men nu kommer vi til min konklusion.

Er det ikke fordi, vi ser forskelligt på ridning? Men må vi ikke gerne det? Behøver vi være enige?

Jeg ser ofte samme slags “hater” kommentarer på folk stolte billeder af 3 års heste på deres første skovtur med rytter. Så vælter det inden med kommentarer om, hvorvidt det er forsvarligt og synd overhovedet at ride på en 3 års. Men hvad er grundlaget for at udtale sig om det, udfra et billede? Kender de hesten fysisk, sind, rytteren kompetencer, ved de hvor ofte eller længe hesten trænes, eller hvordan den trænes. Det er for mig helt ude at kontekst med de ubehagelige negative kommentarer. Jeg føler ofte, folk sidder bag skærmen og leder efter fejl ved andre. For mig er det en meget kedelig egenskab!

Hestefolk- stå sammen

Hvorfor skal vi være enige om træning og samvær med hestene. Der er jo ingen diskussion om, hvorvidt dyremishandling skal stoppes og her skal vi heste folk stå sammen. Her mener jeg heste, som sultes, ikke får vand, ikke er under opsyn. Heste som tæves og bankes og lider. Det er vi jo alle enige om, er forfærdeligt og skal stoppes!

Der er mange folk, som synes det er bedst at ride uden sadel, uden næsebånd og uden bid. Det er jeg ikke enig i, men jeg respekterer 100% deres måde at have hest på og kunne aldrig i mit liv finde på at kommentere negativt på sådanne opslag. Det er sgu da det fede ved hesteverdenen at den rummer så mange forskellige mennesker og måder at dyrke sporten eller samværet med hesten på. Kan vi ikke nyde hesten, som en fantastisk fælles interesse istedet for de vanvittige kommentarer. Hvis ikke man er interesseret i fx dressur, hvorfor så følge mig og bruge krudt på at kommentere negativt? Der er jo ingen tvivl om, at “spurgte” vi en hest, vi den helst gå i en flok på en kæmpe fold og spise græs hele dagen. Men nu har vi besluttet at ride på den og så må vi finde de bedste forudsætninger at vores pålagte ideer kan stemme overens med hestens velfærd.

Jeg kommet da aldrig med ubehagelige kommentarer til folk, som har en anden religion, kultur, politisk overbevisning eller holdning udfra deres fx rejsebilleder eller hverdagsbilleder. Lægges der op til diskussion, kan man sagligt og ordentligt forklare sig og jeg synes det er fedt at være uenige, ellers ville verden virkelig være kedelig og trist. Men vi skal da respektere hinandens forskelligheder og måske lære af hinanden. Her mener jeg nøjagtigt som med direkte dyremishandling at vi skal respektere det indenfor grænser. Så mit opråb er nok, at jeg synes det er pinligt at folk sidder hjemme i deres stuer og direkte skaber sig og mobber andre uden reelt at vide noget om baggrunden og i stedet for at udrette noget.

Jeg er jo nok lidt naiv, godtroende og hippie-agtig. Og hvad så. Det er vigtigt vi mennesker opfører os ordentligt overfor hinanden og ikke mindst hestene. Og jeg skammer mig nogle gange over at være menneske med de kommentarer, som jeg læser. Jeg krummer tæer og er folks manglende moral og rummelighed.

Nu er det vigtigt, at I ikke tror, jeg ser flest af de her negative kommentarer. Langt fra! Jeg elsker at følge med i andres hverdag og nyder alle dem som følger mig og dem som ikke bryder sig om min måde at have hest på, skal gøre præcist som de vil og det har jeg stor respekt for, men hvorfor “rakke hinanden ned”. Hjælp nu hinanden og bak op. Glæd jer på andres vegne og kan man ikke det, så hold det inde.

Nu er jeg ikke religiøs, men jeg tror på gode værdier, så måske det her var min “juleprædiken”??