What doesnt kill you makes you stronger

What doesnt kill you makes you stronger

6. oktober 2020 Af Simone Hoppe

Tillid og god kommunikation- begge veje

Jeg er nok verdens største dyremenneske. Jeg kunne åbne en zoologisk have. Jeg elsker dyr og for mig er de bestemt ikke bare en sportsrekvisit eller mit arbejde- langt fra.

Heste er hele mit liv og jeg elsker at bruge alt min tid på det. Jeg kender 100% den følelse med, at ingen andre kan passe ens heste godt nok. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at passe godt på andre folks heste og det er et stort ansvar!

Vi gør vores bedste og jeg ved med 100% sikkerhed at alle heste hos os trives og har det godt. Skulle jeg selv bestemme og havde jeg alle penge i verden, lavede jeg store lækre græsfolde med træhegn til alle heste, dobbelte bokse med vinduer, wrap af aller højeste kvalitet, de kunne svømme i, de ville få nye spåner hver dag og kunne gå på fold alle de timer, de ville og blive taget ind hver gang de blev lidt urolige, det regnede osv. Men det er ønske tænkning. Jeg lever heller ikke i luksus-langt fra. Men er det nødvendigt, for at trives?

For mig er hestetrivsel, når de er rolige, tilpasse ( det kan et hvert hestekyndigt menneske se på en hest), når deres pels er blank og skinner og de er i flot huld. Samtidig fungerer hestene klart bedre under ridning, når de er tilpasse. Derfor kan det selvfølgelig også mærkes under træningen. Jeg er meget opmærksom på alle “vores” heste og for mig er der ikke forskel på om det er en træningshest eller min egen hest.

Det er levende dyr, som ikke selv har bedt om at være i stalden. Bliver hesten spurgt, vil den helt sikker helst bare gå på en stor mark og spise græs i en stor flok. Men det liv har vi ændret for den.

Hos os går alle heste på enefold 2,5-4 timer hver dag ( i alt slags hver). Islænderne, plage og følhopper går ude alle døgnets lyse timer. havde vi flere folde med græs, kunne alle heste sagtens det, men det har vi ikke. Men vi har rigtigt fine sandfolde med super træhegn, så ALLE kommer ud hver dag, hvilket for mig er MEGET vigtigt.

Der er nogle, som gerne vil have deres heste mere på fold eller i flokke og det har jeg stor respekt for, det er bare ikke en mulighed her. Og for mig er der også for stor risiko ved at lukke heste sammen i flokke, når det ikke er heste, som skal blive her permanent. Men ønsker man sin hest i ridning, hvor 1. prioritet er at hesten kan gå i flok hele dagen, så skal man vælge et andet sted.

Det er nok lidt meningen med denne blog.

Samarbejde omkring træning af heste skal foregå udfra en forventningsafstemning. Det betyder at hesteejer/avler og rytter skal være enige om formålet og forløbet for at samarbejdet bliver godt.

Det er vigtigt for mig, at jeg har heste i træning, fordi ejeren har tillid til at netop JEG er den bedste til at passe, uddanne og træne deres hest. Ellers skal de vælge et andet sted med et andet setup. Vi er alle forskellige og har forskellige meningen og prioriteringer.

Derfor har jeg lært rigtig meget af at være selvstændig, jeg har fået mange knops og det bliver jeg nok ved med at få. Jeg lærer noget hver gang. Jeg lærer at jeg skal være meget tydelig med at forklare, hvordan jeg arbejder, passer hestene og det aller sværeste, som jeg gør mit bedste for at lære, er at kommunikere med ejerne. De fleste hesteejere, vi træner heste for er professionelle, seriøse avlere og hestefolk. Her er det nemt. Vi taler rent ud af posen og jeg gør mit bedste for at vejlede og forklare. Her er der ofte en god forståelse og kommunikation, fordi vi arbejder henimod det samme.

Jeg har desværre nogle enkelte gange oplevet nogle rigtigt ubehagelige hesteejere. Det har alle selvstændige garanteret prøvet og det er simpelthen så ubehageligt. Jeg ved, jeg gør mit aller bedste og alle heste hos os bliver trænet, passet og plejet, så jeg ved de trives og fungerer. Derfor bliver jeg oprigtigt ked af det, når få hestejere er utilfredse. Jeg har lige nu en rigtig grim “sag”, hvor en mor til en hesteejer sender mig trusler, hadebeskeder og beskylder mig for rigtigt grimme ting og er direkte personlig. Jeg får SÅ ondt i maven og kan næsten ikke være i mig selv.

Jeg indrømmer gerne, hvis jeg gør noget forkert og vil altid blive bedre, men når jeg ved, jeg har gjort alt mit bedste for at hjælpe nogen, og de så bliver så rasende og ubehagelige udelukkende fordi, kommunikationen er dårlig ( forventningerne har ikke været de samme eller klare nok), så føler jeg mig magtesløs. Handlede det om, vi ikke fik fodret godt nok eller hesten blev halt eller syg, fordi vi ikke har passet den eller lignende. Så må vi sgu oppe vores game. det er bare for dårligt (Selvfølgelig kan heste blive syge eller halte, uden jeg har gjort noget forkert, men forstår godt hesteejere bliver frustrerede over, heste som afleveres sunde og raske og så hentes de to måneder senere helt tynde og skadede). Det burde aldrig ske og alle steder, der tager heste i træning skal som min have styr på at passe hestene korrekt.

Denne sag handler udelukkende om at hesteejeren er utilfredse med, vi har holdt en uges ferie uden at oplyse det og at de ikke får afslag i pris. Jeg er ked af, jeg ikke har sagt til den kunde at vi skulle på vores eneste ferie i halvandet år ( altså eneste 6 fridage på halvandet år). Det har jeg beklaget. Men hesten er selvfølgelig blevet passet og plejet og longeret imens, ligesom alle de andre heste, vi har i træning og de har heller ikke fået afslag. Derudover har hesteejer fundet en gammel hjemmeside ( fra vores gamle firma, som er lukket for 1,5 år siden), hvor der står en billigere pris end de har givet. Så selvom de  er blevet oplyst den nuværende pris og har betalt den, vil de så ikke betale det for den næste måned efter at have fundet det pågældende gamle opslag. Jeg kan igen sige at det er da ærgerligt, de har fundet et gammelt opslag, men det er ikke længere gyldigt og forklarer at alle vores andre kunder betaler det samme som dem. Så går det galt. Kunden bliver utilfreds og sur. Jeg siger med det samme at det er helt fair, hvis hun synes det er for dårligt er det helt op til hende og jeg synes så, hun skal hente sin hest. Det gør hun samme aften.

Jeg vil ikke fortælle om denne sag i detaljer, da det ikke er mit formål på nogen måde at hænge denne hesteejer ud eller være personlig. Den er bare brugt som “case”. ‘

Efter hesten er hentet opdager jeg “hater” opslag i facebook grupper, hvor hun lyver og skriver meget grimme ting om mig og forløbet her. Og herefter truer hun mig med politi og endnu grimme opslag i medierne.

jeg er så ked af det og har prøvet at tale med hende og løse det og forstå, hvad hun er blevet så rasende over, at hun direkte vil udstille mig personligt og gøre mig så ked af det. Hun fortsætter bare.

Et er, at hun har været utilfreds… Det er jeg selvfølgelig ked af. Jeg vil helst have glade kunder og har rigtigt mange af dem og folk jeg elsker at arbejde sammen med og aldrig vil være foruden. Men jeg bliver endnu mere ked af, at hun ikke vil tale med mig om det og vi kan kommunikere os ud af det i stedet for det bliver så grimt og jeg bliver så ked af det. Det er meget langt fra min måde at være på.

Det, der er vigtigt med denne blog er at jeg har lært rigtigt meget af det her. Jeg tvivl IKKE på, at jeg passer, rider og uddanner de heste her i stalden til UG og at jeg vil fortsætte med det. Men jeg har lært, at jeg skal være meget mere tydelig, når jeg får nye kunder og laver nu en kontrakt, hvor alt er skrevet ned om, hvordan hestene passes, fodres, rides, af hvem. hvor ofte osv. Det er desværre nødvendigt, for jeg holder ikke til sådan et forløb igen. Jeg håber, at damen er stoppet nu, men kan ikke holde for, hvad hendes handlinger er.

Men jeg kan beslutte at jeg vil have verdens bedste træningsstald, hvor “mine” heste har det lige som jeg gerne vil have det! Og hvis nogle hesteejere ønsker at have hest på en anden på end mig, så er de meget velkomne til at vælge hvilket som helst andet sted at have deres heste.

Fremadrettet vil vi udelukkende træne heste for vores faste samarbejdspartnere og have folk i vores stald, som også er vores hjem, som vi har lyst til at arbejde sammen med og som stoler 100% på os.

Det er en kæmpe tillidssag at træne andre folks heste og vi gør vores aller bedste og jeg har aldrig dårligt samvittighed over, vores heste ikke har det godt. Det ville jeg aldrig kunne leve med.

Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle skrive denne blog. Den skal ikke handle om denne konkrete sag eller handle om, at folk skal ytre sig om, hvordan de gerne vil have deres heste passet eller trænet. Den skal handle om at kommunikation og forventningsafstemning er meget vigtigt.

Jeg er fantastisk til at passe mit job med hestene, kunne jeg nogen gange slippe for de mennesker, der følger med, kunne det være meget lettere. Men jeg skal uden tvivl også være bedre til at forklare præcist, hvordan vi arbejder osv, så ingen er i tvivl om, hvornår vi fx har ferie eller om vi holder fri d 24 og 25 december.

Så vigtigt for mig er, at den her branche er så speciel og den handler på mange måder om tillid og har man ikke det til hinanden, er det meget bedre at vælge en anden samarbejdspartner.

Jeg stoler fx på, at min smed gør sit aller bedste, det samme med min dyrlæge. Jeg står ikke og tjekker op på deres arbejde, men kan jeg efter en periode se, jeg ikke er tilfreds, så skifter jeg til en anden. Ligesom min frisør. Men derfor sviner jeg ikke min gamle smed til, ham har jeg jo været tilfreds med at arbejde sammen med i en periode, jeg har bare fundet en løsning der passer mig bedre. Sådan er det jo med mange ting og sådan vil det altid være.

Der er efterhånden så mange dygtige hestefolk i Danmark og der er mange tilbud og ridning hos dygtige folk. Jeg har stor respekt for, at folk vælger en anden end mig og kunne aldrig blive uvenner med nogen over det. Det er vigtigt for mig, de heste vi har i stalden, står her fordi, hesteejerne har tillid til mig og mit arbejde. Og ved at med mine faste samarbejdspartnere kan vi grine og græde sammen og snakke om forløbene. Det er alfa omega for mig.

Vi ønsker jo altid at alle heste udvikler sig fantastisk, er glade og stråler. Det er desværre ikke altid muligt, så må vi finde en anden løsning. Hesten kommer også fra meget forskellige baggrunde og vi kan derfor aldrig spå om eller love, hvordan hestene vil opføre sig. Så ærlighed og god kommunikation er i hovedsæde her og jeg skal lære at åbne min mund og være tydelig, så der er fuldstændig forventningsafstemt.

Jeg bliver heldigvis klogere, dygtigere og måske også mere cool( på den måde, at jeg ikke lader mig gå så meget på at sådanne episoder, selvom jeg tvivler… men måske den følsomhed også gør, at jeg er rigtig god til mit job, fordi jeg netop gør mit aller bedste, så jeg ved, jeg har ro i maven).

Mange siger: “what doesent kill you makes you stronger”. Men nogle ting, kunne jeg måske godt være foruden og stærk synes jeg nu, jeg er, både fysisk og mentalt. Men er stadig ekstremt følsom. men tror måske jeg er ved at lære, at det er en god egenskab, selvom det er utroligt hårdt….