Unghestens trivsel
Ad Advertorial

Unghestens trivsel

28. november 2019 Af Simone Hoppe

Et stort ansvar

Det er altid et stort ansvar at have dyr. De har ikke selv bedt om de hjem, de får og det er vores opgave som hesteejer at passe på vores heste. Et er at de skal fodres og lukkes på fold osv. Men der er også et stort ansvar i at “opdrage” en hest. Akkurat som med børn. Jeg vil fortælle lidt om en unghest jeg akkurat har købt og om, hvordan jeg gør med mine unge heste og hvad jeg vægter højt.

En unghest kan være meget forskellig. De kan være nervøse/usikre, hvile i sig selv og være frække/besværlige( sådan er de ofte, hvis de ikke er håndteret korrekt). For mig er det vigtigt at have en tydelig plan for, hvad mine ungheste skal lære og den plan er opbygget individuelt, men de skulle gerne “ende” med at være nogenlunde samme sted. Derfor bliver mind heste aldrig håndteret tilfældigt. Alt omgang med hestene skal give mening og være med henblik på en tilpas og velfungerende hest. Jeg skal kunne guide hesten, så den stoler på mig og har respekt. Ikke respekt på den bange måde, men respekt på den måde at den accepterer mig og gerne vil følge mig. Det er ikke let og jeg ser mange heste, som er stressede og forvirrede fordi deres ejere ikke formår at guide og opdrage dem. Det smitter selvfølgelig også af i ridningen, hvis de ikke respekterer deres rytter fra jorden.

Donna Time

Donna er en 3 års hoppe e. Don Deluxe/ Fürstenball. Jeg købte hende for 1,5 måned siden og valgte netop hende, fordi hun virkede klog, tålmodig og gav en tryg ridefornemmelse. Donna er en stor hoppe og meget ranglet og er redet ganske lidt. Men alligevel følte jeg mig tilpas og “hjemme” på hende. Det betyder meget for mig som rytter. Derudover har hun selvfølgelig tre funktionelle gangarter, men det var klart hendes ridbarhed og sind, som tiltalte mig.

Hun var noget ranglet og lidt til den tynde side, da jeg fik hende hjem og var lidt stresset de første par dage. Hun gik noget rundt i boksen og vrinskede. Hun havde derudover også ret tynd mave, hvilket jo er ret almindeligt ved foderskifte og i stressede situationer.

Jeg har redet hende tre dage i ugen og det eneste vi træner er at skridte, trave og galopere jævnt hen til begge tøjler og hele tiden sørge for, hun går hen over ryggen og ikke spænder op og gør sig kort. Hun skal bare bygge muskler på og have lov at vokse færdig. Jeg rider hende normalt 10-15 min i trav og galop og resten skridt.

Min mavefornemmelse med Donna var helt rigtig. Hun er den mest milde og intelligente hest. Hun hviler simpelthen så meget i sig selv og ved slet ikke, man kan være bange eller fræk. Hun er virkelig en fornøjelse. Det er så meget vigtigt at opretholde den positive indstilling. Det kan hurtigt ødelægges!! Går jeg for hurigt frem og overskrider hendes grænser, er det bestemt ikke sikkert, hendes sind bliver ved med at være så godt. Så min vigtigste opgave er, ikke at spolere hende.

Ydre og indre trivsel

Donna er faldet super godt til og er sød i alle situationer, men hun har fortsat tynd mave. Nu burde det ikke handle om flytning og foderskift længere, så jeg har været lidt opmærksom på hende. Hun har selvfølgelig fået ormekur og jeg har holdt øje med wrappen, men det har ikke rigtigt gjort nogen forskel.

Derfor blev jeg rigtig glad, da Pavo lancerede GutHealth, som netop skulle kunne balancere hesten tarmflora. Det har Donna nu fået i 3 uger og  hun har slet ikke tynd mave og hun har også taget på. Det har virkelig hjulpet hende til at optage foderet bedre.

GutHealth er et helt nyt produkt netop til heste, som har svært ved at oprette en sund tarmflora. Heste er meget sensitive ved foderskift, stress og ændringer. Nogle meget mere end andre og Donna må være særligt sensitiv, derfor er jeg virkelig glad for at have fundet en løsning.

I kan læse meget mere om produktet her:

https://www.pavo-hestefoder.dk/basic–recreation/produkter/pavo-guthealth

Så det er vigtigt at se på sin hest som en helhed. Hestene skal trives hele vejen rundt og det er ikke kun de få minutter i ridehallen, som har betydning for hestens udvikling. Jeg mener bestemt ikke at ridning alene kan udvikle en hest, der er rigtig mange faktorer, som spiller ind og det behøver bestemt ikke være dyrt, besværligt eller omstændigt. Det handler ganske simpelthen om at læse og forstå sin hest og omgåes den fornuftigt.

Ungheste kan være farlige?

Ja, det er rigtigt. De kan være farlige og utilregnelige, fordi de ikke ved bedre. De reagerer ved flugt eller panik, hvis de er bange. Derfor er det min opgave som rytter, at give mine heste den ballast, som gør dem klar til de opgaver, jeg forventer, den skal løse. Nogle er meget mere nervøse end andre. Det betyder ikke de er dumme eller farlige, men det betyder, de stiller større krav til mig som rytter. Derfor er en dygtig rytter for mig ikke bare en dygtig pilot oven på hesten. Alt omgangen og managementet omkring hesten er mindst lige så vigtigt.

Derfor skal købere og rytter være dygtige til at kende sine egne grænser og evner. En unghest kan være en stor mundfuld og den kan hurtigt lære forkerte ting og få dårlige vaner. En problematik er at rytteren måske bliver bange for at ride, men hvad med hesten?

Det er synd for så mange misforståede heste, som bliver bange og usikre og måske endda ender som problemheste, fordi vi mennesker har givet os ud på en for stor opgave eller skyndt os for meget.

Ungheste er vores kommende heste og vores byggesten. For mig er hestenes opstart, det aller vigtigste for at opbygge et korrekt fundament og det er det hele værd senere.

Mit råd er at rådføre sig med en træner og ikke  gå efter den smukkeste hest med de vildeste bevægelser, men vælge den hest, man elsker at samarbejde med og er tryg ved! Derefter er det vigtigt at give sig tid og have ro. En 4 års hest behøver ikke gå championat for ikke at være bagud, det kan nemt indhentes og ellers, hvad betydet det så, den er lidt bagud, hvis hesten er glad, fungerer og rytteren elsker at ride på sin hest? Er det ikke det vigtigste?