Træningsplan- Riders logbook

Træningsplan- Riders logbook

2. marts 2019 Af Simone Hoppe

Fra træning-stævne

Jeg vil fortælle lidt om, hvordan jeg træner mine dressurheste til dagligt. Et er, hvordan jeg præsterer til stævne, men det vigtigste er den daglige træning. 1. prioritet er at hestene er glade. Hvis ikke de er tilpasse, så præsterer og fungerer de ikke. Men omvendt er det bestemt også min erfaring, at hestene er mere glade, hvis de bliver trænet. Hestene er født til at bruge sig og de fleste heste i dag vil gerne arbejde. Den arbejdsglæde, har vi som rytter, en fornem opgave ved at skulle opretholde. Det er en fin balance, for nok vil hestene rigtigt gerne arbejde og lære, men det er altså ikke alt træning de synes er sjovt. Hermed mener jeg at der er ting, som tager tid at opbygge, så det bliver sjovere og nemmere. Vi kender det selv. Første gang i træningscentret eller første løbetur er sjældent sjov, men når vores krop har vænnet sig til træningen, bliver det meget lettere. Det er jo heller ikke sjovt at gå i skole eller på arbejde, men derfor skal vi altså gøre det alligevel. Sådan er det også med heste.

Dagligdagen

Det er svær at sige 100%, hvordan jeg træner til dagligt, da det er meget forskelligt og individuelt for hestene. Men jeg vil prøve at forklare for tre forskellige typer heste, hvordan jeg oftest træner.

Unghestene: Mine 4 års heste er begge redet til sidste forår og har haft lang sommerferie og er så sat i gang her i vinter. Nu begynder jeg at ride dem lidt mere. Det betyder at jeg rider 3-4 dage i ugen i 15-30 min og indlæringen af halve parader, små overtrædninger og ændringen af form( placering af overlinje) begyndes. Jeg rider mange overgange og skifter ofte mellem volterne. Mange små skridtpauser, så de ikke syrer til eller kommer til at kede sig ved at lave det samme for længe af gangen. På unghesten kan man jo ikke lave forskellige, afvekslende øvelser, som på den uddannede hest, men derfor kan træningen sagtens være varieret. Det er vigtigt unghestene får tid! Det hjælper ikke at ride længe eller hårdt, men det hjælper at bygge dem op, ved at gentage og gentage og så bygge på, så man hele tiden udvikler og flytter grænsen, så de lærer mere og opnår styrke. Så snart de er trygge at ride og forstår grundtingene( søger rimelig stabilt til biddet, går frem for benene og bremser) elsker jeg at skridte ud på dem, så de ser andet end ridehuset. Hvis de ikke er trygge nok til det, får jeg min hestepasser til at trække dem ude, så de stadig får en masse indtryk og ikke mindst kommer til at bevæge sig på forskelligt underlag.

Heste på “mellemstadie”

Hestene, som er på la-mb niveau, eller måske er inde for at skulle sælges, hvor jeg ønsker at ændre nogle grundting, arbejder altid 5 dage i ugen. Her er det også meget forskelligt, hvordan de arbejder, fordi hestene er forskellige og trænger forskelligt arbejde. Ens for dem alle er, at jeg altid rider i et system. Eller det vil sige, jeg begynder i et system og så kan træningen udvikle sig derfra. Nu prøver jeg at opstille en træning, som den ofte kunne være:

skridt 8-12 min. Her skridter jeg ofte med en blød tøjlekontakt helt fra start, så jeg kan hjælpe hesten ind i balance. Det betyder at hesten ikke går i en form, hvor den ikke bruger ryggen eller skridter utaktet uden løsgjorthed. Det er slet ikke samlet skridt, vi snakker om, som udgangspunkt middelskridt, men lange tøjler, med blød tøjlekontakt. Herefter laver jeg enkelte schenkelvigninger, her tjekker jeg at hesten er lydhør, flytter sig for mine schenkler og opdager allerede nu, hvis det er lidt lettere til den ene side end den anden, hvilket betyder noget for min videre træning. Jeg skridter sjældent længe lige ud med hesten i samme form. Mange små overtrædninger og små afkortninger. Allerede nu mærker jeg hesten, løsgør den og den ved at den er på arbejde og skal koncentrere sig. (Når jeg skridter tur foregår det ofte for en helt lang tøjle, hvor hesten bare for lov at nyde og slappe af- men kun hvis det er en hest som ikke spænder eller mister takt i skridt, så bibeholder jeg lidt kontakt til hestens mund).

Herefter rider jeg trav og letridning på cirkelvolte, hvor målet er at have hesten afspændt og gerne i lang form, hvor den får lov at løsne op i overlinjen og søge ærligt frem til biddet. Jeg begynder altid på store volter, så jeg har en smule stilning og derved ikke en helt lige og mere stiv hest. Når hesten føles afspændt på begge volter rider jeg også her schenkelvigninger, stadig i letridning og ikke med vildt meget overtrædning, men passende til opstart og ikke i et stort tempo. Sidste del af min opvarmning er galop i en lidt længere form også på store volter, som også indeholder overgange på volter til både skridt og trav.

Nogle dage bliver jeg ved “opvarmningen” altså grundridningen, hvor jeg fortsætter med overgange, volter, schenkelvigninger og evt kontraversader. Det kan være nødvendigt at turde, give sig tid til de her ting. Hvis alt det her kører, synes jeg ofte næste byggesten kommer let.

Men eller bygges der nu på med temposkift, halveparader, dybere hjørnepasseringer og sideøvelser. Jeg skifter meget mellem gangarterne og tjekker hele tiden at hesten følger tøjlen. Her mener jeg at hesten kan stille og bøje sig, som jeg ønsker. At jeg ikke har “kanter” eller modstand på tøjlen. Det er vigtigt at huske at modstand på tøjlen sjældent kommer fra munden, men hele hesten. Det betyder at jo mere man ønsker hesten blød fortil, jo mere skal man få bagbenene til at arbejde, så alt energi og vægt ikke kommer ud i tøjlen, men bliver på hestens bagben, så hesten kan bære sig selv. Mange af øvelserne hjælper mig til at hestene opnår denne samling og bæring, derfor er det vigtigt at ride sin hest og lade øvelserne hjælpe sig i stedet for bare at fokuser på at hesten fx bare er stiv til højre. Det er også vigtigt at være dygtig til ikke at ride øvelser længe af gangen. Jeg rider ofte let sæde galop efter en lidt krævende øvelse, hvor hesten har gjort det godt eller tider trav som i opvarmningen igen efter træning med meget samling. Det er vigtigt for meget at hestene kan rides spændstige, men ikke spændte. Det er en vigtig, men svær balance. Jeg afslutter træningen, når jeg føler hesten er i balance og lytter til mig. nogle gange rider jeg 25 min, andre gange 50 min.

Den uddannede hest

De heste jeg har, som går på højt niveau. Heste som arbejder med de mest samlede øvelser som piaf, passage og piruetter, startes op præcist som de andre. Alle de andre byggesten skal virke 100% inden jeg går videre. Derfor er ridning et tålmodighedsarbejde, men giver man sig tid og er detaljeret og grundig, så kommer man langt i mine øjne. Den her type hest arbejder også 5 dage i ugen og jeg rider sjældent alle de samlede øvelser på samme dag. Det kan jeg måske gøre en gang i ugen, når jeg rider undervisning eller hvis jeg skal træne program eller lige op til et stævne. Jeg rider dog ofte forberedelser til de samlede øvelser, altså den galop, jeg skal bruge inde i piruetterne, men uden at sætte hesten helt ind i en piruette. Det kan være på lige spor(ofte inden for hovslaget) eller bare på en 20 meter volte, så hesten opnår styrke til at kunne sætte sig, men uden at vende helt ind i piruetten. Jeg beslutter sjældent, når jeg sætter mig, at i dag skal jeg træne changementer. Jeg mærker hesten og udvikler træningen derfra, men ofte er jeg jo i gang med at træne et eller andet i den periode, så selvfølgelig har jeg et fokus. Der kan også være noget, jeg ikke syntes fungerede optimalt til sidste stævne og så må jeg lægge en plan for at udvikle det. Ofte er det ikke selve øvelsen, som er problemet, men grundridning, som er byggesten til øvelsen.

Det er også vigtigt at fortælle at ALLE mine heste kommer så meget uden for ridehuset som muligt og en dag i skoven eller en dag i køreliner er også en arbejdsdag.

 

Struktur på træning og pasning

Hestene udvikler sig som skrevet i begyndelsen ikke kun ved hårdt arbejde. De skal være tilpasse. Derfor kommer alle mine heste på folde hver dag i 2-5 timer. Derudover er det utroligt vigtigt for mig at de får masser og godt stråfoder og at kraftfoderet fungerer optimalt. Jeg skal nok lave et indlæg om fodring. For at holde styr på mine heste bruger jeg hver dag www.riderslogbook.com til at notere, hvad en enkelte hest har lavet, både træning, fold, massage, dyrlæge, smed, stævner osv. Det er en genial måde at holde styr på min træning, så jeg kan holde øje med, hvad jeg har gjort de perioder, hvor hestene fungerer rigtig godt og jeg kan holde øje med om hestene udvikler sig fornuftigt.

Rent praktisk er det også et perfekt overblik for mig, så jeg ved præcist, hvornår hesten har haft smed sidst, hvornår de skal vaccineres og hvor mange stævner jeg har redet. Riders logbook er en perfekt praktisk dagbog for min dagligdag og det er lynhurtigt at anvende, så jeg ikke bruger unødvendig tid på det. Denne struktur er vigtigt, så jeg ikke føler mig bagefter og så jeg kan holde fokus på mine mål og planlægge min træning optimalt.