The Greatest Show

The Greatest Show

11. marts 2019 Af Simone Hoppe

Fotograf: Ridehesten

Hingstekåring i Herning 2019

Nu er Champ og jeg hjemme igen efter 5 skønne dage i Herning. Da jeg inden jul fik at vide, vi skulle deltage i gallashowet, blev vi selvfølgelig vildt glade. Selvom jeg er professionel rytter og har prøvet mange ting, er det her en helt speciel oplevelse. Jeg er kommet til hingstekåring siden jeg var 14 år og har derfor fulgt det tæt. Der er ingen tvivl om, det er et af årets højdepunkter, både fordi det er spændende at se hingstene, men også fordi man møder en masse mennesker.

Jeg har de sidste år selv haft heste med, både i unghestechampionat, til clinics og kåring, men i år stod den på show med guldhesten Champ.

Fotograf: Ridehesten

At ride for næsten 10.000 mennesker

Jeg bliver næsten aldrig nervøs til stævner. Jeg er altid spændt og glæder mig til at præstere, men er ikke bekymret for om klappen går ned eller om jeg lige pludselig ikke kan ride. Men at skulle ind og ride show for næsten 10.000 mennesker over to dage er noget andet fordi der pludselig er lys, musik, dansere og en helt anden stemning. Vi har en generalprøve torsdag i Herning, men der blev vores show lavet en masse om og jeg fik derfor aldrig redet mit program igennem. Derfor jeg jeg lidt nervøs for setuppet. Heldigvis gik det ok fredag aften, selvom vi blev sendt lidt forkert ind og fik en midt dårlig start. Lørdag var en helt anden oplevelse. Her spillede det bare. Lys, musik og dansere gik op i en højere enhed og jeg følte, jeg kunne præstere, som jeg gerne ville.

Fotograf: Ridehesten

Show horse

Champ er jo lidt af en cirkushest. Han elsker at vise sig frem og hviler meget i sig selv. Jeg tror ikke, han er i tviv om, han er en stjerne