Min passion

Min passion

14. februar 2019 Af Simone Hoppe

 

Venner, familie og folk jeg møder, spørger mig ofte om, hvorfor jeg bruger så mange kræfter, timer og penge på heste. Men svaret er helt klart. Fordi jeg elsker heste.

Jeg har altid elsket dyr og det at samarbejde med så stort og smukt et dyr, er helt fantastisk.  Alle heste er specielle og forskellige og har hver deres historie. Jeg nyder at udvikle dem og forstå deres historie, hvorfra vi sammen kan udvikle den fortælling videre.

Jeg bliver høj af de momenter, hvor hesten og jeg samarbejder og jeg bliver båret rundt i balance med hesten.

Udover selv at ride og udvikle hestene, betyder det at undervise og videregive mine erfaringer rigtig meget. Der er en fornøjelse at se ryttere udvikle sig og se den glæde, som arbejdet med hestene giver rigtigt mange mennesker.

Det er min passion at omgåes med heste og det vil det altid være. Jeg har også stor respekt for at ridning kan nydes og dyrkes på mange plan. Jeg bliver aldrig træt af eller for dygtig til at lære og tage imod inputs, derfor finder jeg arbejdet med hestene så fascinerende. Man bliver ligesom aldrig færdig. Der er altid noget, man kan gøre bedre, en detalje, som kan blive smukkere, lettere og bedre. Ridning er fantastisk, fordi det er så udfordrende!