Hvorfor longerer vi??
For tiden bliver der diskuteret longering. Hovedsageligt i forhold til indspændinger kontra ikke indspændinger. Men først tænker jeg, det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor man longerer sin hest.
Der kan være mange, som gør det for at lave en anderledes træning med sin hest end at ride, det kan også være for at krudte hesten af eller det kan være som et led i en træningsplan for at opbygge hesten med muskler. Det kan også være af flere af grundene på en gang.
Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege at for mig hjælper det ikke at longere i stedet for at ride. Altså jeg mener, at det ikke kan bruges som erstatning for ridningen. Jeg hører ofte mange “undskyldninger” for, hvorfor en hest lige skal longeres i dag. Ofte har jeg på fornemmelsen, det er fordi rytteren ikke har tid til at ride eller ikke gider. Her mener jeg så, man bør sætte sig ind i hvordan man får bedst muligt ud af at longere og hvilken form for longering, der giver mest mening for den enkelte hest.
Jeg longerer også indimellem. Ikke så oft mine uddannede/ældre heste, men ofte mine ungheste for at give dem noget varierende træning og samtidig se dem arbejde uden rytter på ryggen. På den måde kan jeg se, hvordan de bærer og balancerer sig selv og forsøge igennem min ridning at hjælpe hesten bedst muligt.
Longering med indspændinger
Jeg ser ingen grund til at longere uden nogen form for indspændinger. Så skal det være fordi man skal tjekke om en hest er halt eller jeg har været kravlet på en hest, men den føles anderledes eller ,ærkelig og jeg lige vil se den fra jorden.
Ellers har jeg altid en eller anden form for indspænding på. Her kan hesten arbejde og bruge sig i stedet for at fise rundt med hovedet i vejen, ryggen vender forkert og bagbenene vender ofte bagud. Jeg siger ikke det er skadeligt at longere uden indspændinger, men jeg ser intet formål med det. Så kan man lige så godt lukke hesten på fold.
Når det så er sagt, er det vigtigt at vide, hvordan man bruger en indspænding og i det hele taget longerer. Det er slet ikke bare at stå med et tov og håbe hesten løber rundt. For mig er det en lige så vigtigt del af hestens træning, som alt muligt andet. Jeg longerer altid med en pisk, det er måden at guide hesten på og det lærer de helt fra de kommer i arbejde som 3 års. Det har intet at gøre med at de skal straffes eller løbe fra pisken. Pisken er en forlængelse af min arm, så jeg kan forklare hesten og den skal bevæge sig hurtigere/langsommere eller i en anden gangart. Pisken er altså et hjælpemiddel og på ingen måde en straf. Lige præcis, som når jeg rider.
Derudover er det vigtigt at have en plan for sin longering. Jeg longerer som hovedregel altid 20 minutter, hvor hesten inden er trukket varm. 5 minutter til venstre, 5 til højre og så gentages det. Jeg sætter indspændinger på fra start, men har dem ofte langt nede i gjorden i begyndelsen og kan så korte dem efter behov og evt. hæve dem, hvis det giver mening for den pågældende hest.
Hvorfor indspændinger
Jeg træner alle mine heste for at de skal udvikle sig til at blive sportsheste på højt plan. Hvad enten det er islændere eller dressurheste. Det ved jeg, kræver et kæmpe arbejde for at hestene fysisk kan holde til det, derfor er hele planen for hesten vigtigt, altså både foder, fold, ridning, håndtering og longering.
Når jeg longerer skal hestene gerne arbejde i samme tråd, som når jeg rider. Derfor giver det stor mening at forsøge at få hestene til at arbejde henover ryggen i longen. Det betyder at hestens bagben kommer ind under hesten, så ryggen løftes og kan svinge og bevæge sig og hesten kan strække halsen frem mod indspændingen og derved bruge sig i kroppen, som det ønskes i ridningen. Har jeg en hest, som under ridning gerne vil falde på forparten og gå meget dybt, vælger jeg en anden indspænding eller indstilling end hvis den gerne vil trække sig op i nakken og korte sig. Derved er longeringen i samme tråd som ridningen.
Indspændinger hjælper altså hesten til at blive i rammen. I den ramme, jeg ønsker at mine heste skal være i. Men der er slet ikke kun indspændinger, der gør om hesten arbejder i longen, det er bestemt også tempo. Hesten skal arbejde i et tempo, hvor den kan balancere sig selv og arbejde rentaktet og derved løsne sig i kroppen. Selvbæring er målet for ridning for mig og det opnås kun, når hesten er i balance og giver efter på tøjlen. Så jeg benytter mig af indspændinger for at udvikle hesten og bakke op om det ridemæssige arbejde, jeg er i gang med. longering skal altså være en del af træningen, så længe det giver mening.
Selvom jeg “bare” skal longere en unghest 5 minutter inden jeg hopper op for at sikre mig, den ikke er for frisk eller spændt, har jeg også indspændinger på. Så farer hesten ikke forvildet rundt og jeg kan arbejde med den i stedet for at lære den at bevæge sig spændt rundt med sænket ryg og underhals, som nogle ville gøre.
Hvilke indspændinger?
Der er mange former for indspændingstøjler til longering. Min favorit er en helt almindelig indspænding med lidt elastik. Den har jeg gerne lidt lavt nede i gjorden, så hesten ikke bliver trukket op i nakken. Desuden har jeg ALTID longen igennem biddet og over i den anden bidring eller med god virkning på de lidt mere ældre heste longen igennem biddet og ned i gjorden, så jeg kan danne en bøjning til indvendig side ved hjælp af longen. På denne måde kan hesten følge volte sporet, som jo er rundt. Hesten er derved i korrekt balance og kan ikke gå og kigge ud volten.
En gammeldags fast chambon er også et godt redskab. Den guider hesten længere frem og ned end indspændingstøjler. Så til heste, som gerne vil korte sig og låse i overlinjen er en fast chambon rigtig god til at lære dem at få ryggen op. Her kan en “gen strop” også være brugbar. Det er en fast “snor” som går fra hestens ryg ned mellem forbenene og spændes så fast i en lædergrime i hver sin side på hesten. Her kan hesten i grime rigtigt svinge i ryggen og strække sig frem og ned uden at blive taget i munde. Husk altid at have lammeskind på næsen af lædergrimer, ved brug af Gen strop, da det ellers kan skarve hesten på næsen.
en tredje form, jeg bruger er køreliner. Her har jeg to longer og en på hver side igennem biddet ned i gjorden, so trækket ender i gjorden og ikke direkte i munden. Køreliner lærer jeg alle mine heste, så det kan bruges til indlæring af piaffe fra jorden, når de har forstået konceptet. At “køre” en hest kræver en dygtig longefører og god timing. Her skal hesten nemlig lære at gå foran føreren og kunne styres rundt i hele hallen. Det kræver øvelse fra både hest og rytter. Jeg lærer mine heste at følge hovslaget rundt og så kan jeg lige så stille indlære “small steps” eller begyndelsen på piaffe ved at gå roligt bag dem, som de kender og så lærer jeg dem at svare frem for en lyd og drive dem med pisken. At indøve small steps er et samspil mellem de fremaddrivende og modholdende hjælpere. Altså piske og stemme kontra at møde op i linerne. Jeg har i begyndelsen altid en hjælpeperson til at gå ved siden af hestens hoved og give dem godbidder, når de tager et par skridt i den rigtig retning. Mange af mine heste løber selv ud til væggen, når de får køreliner på, fordi de ved, de så får godbidder… De er ret snu de heste. Men det er også vigtigt for mig at hestene er med oppe i hovedet, når de lærer f.eks. small steps. Det er ikke svært for hesten, men det skal ikke være stressende eller gøre hesten spændt. Selvfølgelig kan de blive forvirrede og usikre, som med alt anden indlæring. Men de skal synes det er sjovt. Mine to konkurrenceheste Lima og Hajax. De elsker at lave piaffe. Eller de tilbyder det i hvert fald ofte selv. Hvis de fx har lavet en fejl i et changement eller synes jeg er for langsom til at bede om et anspring, så begynder de ofte selv. Jeg tænker, de tror, de får ros fordi de så vælger piaffe. Men nu var det jo ikke lige det, de blev bedt om. Men jeg kan heller ikke blive helt sur på dem. Det er jo dejligt med motiverede samarbejdspartnere. Her er det også vigtigt at tilføje at der er stor forskel på heste, som kan finde på at lave piaffe fordi de er stresse og hysteriske( altså ikke piaffe, men spændte skridt på stedet) og så det som mine tilbyder. Lima og Hajax prøver bare at læse mine tanker og de ved, de plejer at få ros og godbidder, hvis de laver piaffe.
Diskussion?
Jeg vil med dette oplæg forklare, hvordan jeg synes longering fungerer bedst. Der er nok tusinde andre meninger og måder. Men for mig giver det her mening, Jeg mener man “skader” hesten meget mere ved ikke at arbejde fornuftigt med den, så den udvikler sig. Derfor giver longering uden indspændinger ikke nogen mening for mig. Men det giver selvfølgelig heller ingen mening, hvis ikke man forstår at longere. Det er lige så meget en kundskab, som at ride. Der burde være meget mere undervisning om longering, da det typisk er noget en tilfældig staldpige bliver sat til og det er helt forkert, hvis ikke hun er instrueret korrekt. Eller en privatperson med en hest, som aldrig har lært det rigtigt. Her er det selvfølgelig også vigtigt at understrege at indspændinger kan misbruges, som alt muligt andet. Longering er, som med alt anden omgang med heste, et spørgsmål om føling og forståelse.