Køb en hest- køb en ny Iphone… samme projekt?

Køb en hest- køb en ny Iphone… samme projekt?

18. april 2020 0 Af Simone Hoppe

Hestehandel er en tricky ting- især for hesten

Jeg lever af at træne heste, undervise og sælge heste. Der er ingen tvivl om, at det at sælge heste er en speciel branche. Jeg skal sælge levende dyr, som jeg ofte har redet i en periode, er glad for, har lært at kende og har et forhold til. Det er for mig slet ikke som at sælge tøj eller en bil. Det er et levende dyr. Det gør branchen helt speciel.

Men uden at sælge heste, ville jeg ikke kunne leve af min passion. Jeg er nødt til at sælge heste for at tjene penge. Men det er ikke nogen let opgave. Jeg får penge hver måned for at træne de heste, som står i stalden. Udover det, får jeg 10%, når en hest bliver solgt. Mange kan ikke forstå, hvorfor jeg fx skal have 15.000, når jeg har solgt deres hest.

Det kan jeg godt svare på. For det første skal der tages billeder og video. Det kræver prof dyrt udstyr og det tager tid. Derefter skal der laves annonce og der ringer, skriver og mailer mange forskellige folk og jeg skal bruge tid på at snakke med rigtig mange mennesker, som når det kommer til stykket slet ikke er interesserede i hesten eller har råd til den. Ud af måske 10 henvendelser kommer der 1-2 og prøver hesten. Her har vi selvfølgelig klargjort hesten. Den er redet bedst muligt, så den viser sig optimalt frem, den er vasket og shinet og står klar med hvide bandager og nypudset udstyr. Hele stalden skal være flot og se indbydende ud og vi kan ikke ride andre heste samtidig, da vi har fuld fokus på kunden og vil give dem den bedst mulige oplevelse.

Så gør jeg mit bedste for at vise den pågældende heste frem. Det er aldrig nemt. Hestene er altid bedst, når man har tid til at varme op, er lige glad med, de ikke ser fancy og flotte ud fra starten og nogle dage er de bare mere “klar” end andre. Men hesten skal helst præstere fejlfrit og det mindste uro eller lille fejl, ser kunden og kunden familie, som oftest er med og sandsynligvis også en træner. Laver man et forkert anspring, urent changement eller kigger hesten på en lysstråle, skal man redegøre for, hvorfor hesten gør det. Om den normalt har svært ved det, om den er fræk, dum eller vild. Hesten skal opføre sig eksemplarisk, selvom jeg ikke rider som jeg plejer, fordi jeg på 15-20 min skal fremvise hesten bedst muligt og måske ikke giver mig den normale tid eller er lige så grundig som jeg plejer, fordi jeg ved den grundighed kan betyde at hesten laver en fejl, spænder lidt eller viser nogle svagheder( hvilket for mig jo er helt normalt for en hest). Men når en hest skal sælges, er det nærmest ikke tilladt at sætte en hov forkert. Så skal kunden op. De fleste kunder er rigtig søde og gør deres bedste, men kundernes niveau er meget forskelligt. Det betyder hesten skal omstille sig til den pågældende kunde på max 5 min, ellers er den stiv, svær eller ulydig. Også selvom kunden rider betydeligt dårligere end fx mig. Og selvom kunden er tryg ved hesten, synes den er sød, har en god fornemmelse og har et godt indtryk, så betyder det mere ,at den ikke lige laver en perfekt schenkelvigning eller slår fra i et anspring( og oftest laver hesten fejlen fordi kunden ikke kender hesten og jo ikke giver samme signal, som hesten plejer). Her skal jeg stadig stå og smile, være sød og høflig, prøve at guide kunden, så de får den bedst mulige ridetur. Når kunden så har redet i 15 minutter og hesten er faldet lidt mere på forparten og ikke er så lydig og samlet, som når jeg rider den, så vil kunden gerne prøve at changere! Det må de selvfølgelig gerne, men nogle gange er det en ponyrytter, som aldrig har prøvet det før og de giver forkerte signaler eller temmelig ukoordinerede signaler. Hesten forsøger og nogle gange lykkes det og andre gange ikke. Hvis det så kun lykkes til den ene side, så er kunde bekymret og den nu bliver et fremtidigt problem.

Alt det her er jo ikke, fordi kunderne rider dårligt eller hestene er for dårlige. Det er fordi at ride en hest kræver teknik og føling og det tager tid at lære en hest at kende. Nogle heste er totalt ukomplicerede og kan godt gå med mange forskellige ryttere, hvor andre synes det er underligt at få tre forskellige ryttere op samme dag og bliver mere forvirrede. For mig handler det “at prøve en hest”, om at føle og mærke den. Kunden skal være tryg, føle sig tilpas og have en mavefornemmelse, der siger at, den her hest har de lyst til at ride på hver dag og bruge en masse timer sammen med. For mig skal kunden smile og have en føling/connection med hesten. Så er jeg egentlig lidt lige glad med om ridningen var perfekt, om der var flotte changementer eller om den gik perfekt hele tiden. Alt det, vil kunden og den nye hest jo først få på plads efter de kommer hjem og har lært hinanden at kende.

Det er selvfølgelig noget helt andet, hvis hesten generelt slår med hovedet konstant eller kun kan changere til den ene side ( også med mig) eller bukker, når man springer an i galop eller går helt skævt. Så det her er ikke for at sige, man skal være lige glad med at hesten er forkert/dårligt redet. Men at man skal lede efter en god fornemmelse frem for en perfekt ridetur.

Når så hesten har været redet af 2-3 ryttere, skal den sadles af mens vi snakker videre. Jeg fortæller alt det jeg ved om hesten. Jeg oplyser om den adfærd, eventuelle hensyn, småfejl osv. Jeg tager ingen heste i ridning med henblik på salg, som jeg ikke kan stå inde for at sælge. Det vil sige at der ikke er heste, som har slemme sygdomme, ikke kan læsses, ikke kan håndteres normalt osv. Alle heste har jo “nogle hensyn” ingen er helt uden fejl og mangler. Så jeg oplyser selvfølgelig om eventuelle ting, der skal nævnes. Det kan være større eller mindre, som der selvfølgelig er taget hensyn til i prisen og oplyst inden afprøvning.  Alligevel skal hesten stå bomstille under afsadling og ALT bliver tjekket. Det mindste surstårle, små knopper, hestens overlinje, foderstand osv. Og her kan vi nemt være uenige. Nogle vil have hestene meget slanke og andre meget fede. Folk kan jo fodre og passe hesten helt som de vil og jeg ved alle vil deres hest det bedste, men det undrer mig nogle gange, hvad der kan bekymre folk.

Når så vi har vendt hele verdenssituationen og hesten er blevet vendt og drejet, så skal der oplyses pris igen og kunden skal hjem og mærke efter, se video og snakke med forskellige folk. Det er vigtigt for mig at “mine” heste bliver solgt til en kunde, som virkelig gerne vil købe hesten. Der skal være god kemi og jeg skal have en god mavefornemmelse med at sende hesten afsted. Jeg synes bestemt ikke det er sjovt at være bekymret for om hesten får det godt eller lever op til de krav, kunde har. Så mit fineste job er at finde gode match. Jeg har ofte en klar fornemmelse af, om, kunden kunne lide hesten. Jeg har set så mange hesteprøvninger, at jeg ikke er i tvivl om, når kunden er interesseret.

Så her burde vi jo være langt. Kunden elsker at ride på hesten og har fået alle vigtige oplysninger, som har indflydelse på hestens brug og trivsel. Men…

Så skal video af ridtet granskes, alle fejl findes. Alle veninder, smede, riderlærer osv. skal tage stilling til om det er en god hest og alle kan selvfølgelig finde fejl og mangler. Her er der desværre få, som kigger på om hesten er sjov for kunden at ride, om den passer til kundens behov eller om den kan udvikles til det, kunden søger. Så hesten skal altså være helt perfekt, også selvom kunden måske kun har 125.000 og er lykkelig for gode rideture og et par distirktsstævner indimellem. Hvad betyder det så hesten aldrig kommer til at få 8 for fritrav eller har talent for passage? Det forstår jeg simpelthen ikke. Hvor mange ryttere har brug for SÅ meget kapasitet? Og derudover tror jeg, de fleste heste kan lære øvelserne, hvis man har en god kemi med sin hest og får den rigtige hjælp.

Udover at hestens gamle resultater så tjekkes, som skal være helt stabile og er der flere ridt under 67% skal man redegøre for, hvordan det kan være? Hvad skal jeg svare? Ja fordi hesten kun koster 125.000 og ikke 700.000 som en hest, der kan være heldig med en dygtig ryttere at gå over 70% hver gang. Eller måske den er redet af en helt almindelig ryttere, som har været nervøs, gjort sit bedste, men ikke formår at fremvise hesten optimalt. Eller måske fordi hesten blev bange for en barnevogn, som kom skramlende langs barrieren… Det er en hest man skal købe, ikke nye sko. Det er et levende væsen. Synes man skal passe på at hestene ikke skal opføre sig som maskiner. Så gad jeg i hvert fald ikke bruge så mange timer på dem. Jeg elsker at de er forskellige, skøre, til tider besværlige og det meste af tiden vildt spændende at omgås.

Når så man har indvilget i at hestens resultater er ok, så er der dyrlægetjek. Ingen kundens egen dyrlæge overhovedet har set den pågældende hest, skal alt gammelt undersøges. Det giver selvfølgelig mening, hvis hesten de sidste 5 år har stået skadet on and off hele tiden, så er hesten jo ikke holdbar, men sådanne heste står ikke i min stald. Men det kan heller ikke passe, at fordi hesten en gang har trådt forkert og er behandlet for kodeledsbetændelse eller fordi den har en lille vorte, eller har haft tynd mave eller har et gammelt ar på et ben så vil kunden ikke købe. Så har det jo været helt spildt at prøve hesten 1-4 gange, snakke i telefon, gøre hesten klar osv. Det er noget helt andet, hvis man finder noget i et handelstjek, som ingen vidste noget om og som faktisk kan have betydning for hestens brug, så skal man selvfølgelig ikke købe hesten eller have en god dialog med sin dyrlæge om man skal tage chancen og købe hesten lidt billigere eller en helt anden løsning. Men at fravælge hesten inden den overhovedet er undersøgt, fordi man har snakket med hestens tidligere ejer, som havde den for 6 år siden og dengang havde den trådt et søm op i hoven eller haft meget kiropraktor ( sandsynligvis fordi tidligere ejer ikke red super godt og ville hjælpe hesten bedst muligt og ikke fordi hesten fejlede noget), det forstår jeg simpelthen ikke.

Så selvom kunden elskede at ride på den her hest, havde glædet sig, snakket alt igennem og drømt om at få sin nye hest med hjem, så er hesten pludselig ikke interessant fordi den har haft en lille ubetydelig tidligere skade, fordi den slog med hovedet en gang under afprøvning og en rideveninde synes den ser svær ud fortil eller fordi den sprang til side for den plasticpose, som kom flyvende ude i gårdspladsen eller fordi den ikke stod helt stille, da køber skulle tage sin jakke af.

Så er vi forfra

Nå, det var en kunde… Så skal hesten igen shines, lige rides helt på plads efter at have gået mere flere forksellige ryttere og jeg skal have kontakt til en ny kunde, Nogle gange kan hestene blive vist frem 4 gange på en uge og skal derved gå med 4-8 nye ryttere samme uge og opføre sig eksemplarisk hver gang. Jeg skal sørge for hestene er tip top hele tiden og være klar på alle tidspunkter af døgnet til at vise frem, selvfølgelig også i weekenden. Det gør jeg gerne, det er mit job. Men jeg synes også det er fair, jeg får betaling for det.

Nu skal jeg så også forklare hestens ejer, hvorfor hesten ikke blev solgt. de vil selvfølgelig gerne have hesten solgt hurtigst muligt og håber på at finde den rette køber. Jeg må forklare, hvordan forløbet har været og ofte kan jeg ikke give nogen god forklaring. Ofte er matchet der jo bare ikke og så skal man ALDRIG købe en hest. Mavefornemmelsen skal være helt rigtig! Men er mavefornemmelsen der, synes jeg også man skal acceptere hestens små hensyn og give sig tid til at lære hesten at kende og også kigge ind ad og vurdere ens egne behov og evner.

Nu er det her jo opstillet og det er slet ikke alle kunder, som er sådan. Men mange. Vi oplever så mange skøre ting og hestene skal testet for så meget og “bestå” prøver, som ofte ikke er retfærdige. En hest er et levende væsen og kan reagere uventet og selvom det er en sød hest, skal den vises vejen og er jo ikke sød, medmindre vi giver dem rigtige signaler eller håndterer dem korrekt.

Så loddet at være salgshest er ikke nemt. Jeg siger bestemt heller ikke det er nemt at købe hest og jeg tror gerne, man kan blive “bildt” meget ind nogle steder. Men det synes jeg er ærgerligt, det går udover hesten. Der vil ALTID være en risiko ved at købe en hest og de kan altid brække et ben i morgen, pludeslig ikke vil gå op i traileren, smide af selvom de aldrig har gjort det før eller pludselig blive nervøse over noget uventet. Sådan er heste!

Måske rytterne skulle tjekkes mere grundigt

Her mener jeg langt fra jeg er en perfekt rytter, som kan håndtere hestene korrekt altid og ride optimalt. Jeg har masser at lære og er super ydmyg overfor de opgaver, som der bliver stilles mig. Men jeg gør mit bedste for at forstå hestene og derved sætte mig ind i, hvordan jeg guider dem bedst.

Hasse Hoffmann har altid lært mig at hvis hesten er frustreret og misforstår mig, så er det fordi JEG ikke har forklaret den det korrekt. Så må jeg kigge ind ad. Overveje om jeg har stillet hestens en opgave, den reelt har grundlag for at løse eller om jeg skal gå et enkelt skridt baglæns eller ride 4 dage i skoven eller noget helt andet. Heste er forskellige og for mig er rytterens fineste opgave at lære at uddanne heste gennem samarbejde. Det betyder hestens skal have respekt for mig, og her mener jeg respekt IKKE frygt. de skal have lyst til at følge mig og yde deres bedste. Nogle heste er meget nemmere end andre og nogle har et sind, som passer meget bedre til at lære og forstå end andre og derfor er det vigtigt for mig at vælge en heste, som passer til rytterens temperament og ridemåde og så er udseende og gangarterne prioriteret herunder.

Jeg tror vi skal være ærlige omkring, hvad vi vil med vores ridning. De fleste vil jo bare gerne nyde at ride og lære og have det sjovt. Det betyder ikke de skal købe en stiv, doven kamel. Langt fra… Men mærk nu efter, hvilken hest I har lyst til at ride på og vær lidt lige glad med, hvad faderen hedder, hvad naboen synes eller om hesten ikke var præcis det som I ledte efter på papiret.

Så jeg beder måske om, der stilles lidt flere krav til os ryttere, både til opgaven om at være realistiske omkring, hvilken hest vi søger og passer til og også krav til at dygtiggøre os og turde tage imod kritik for at udvikle os. Det nytter ikke noget at køre til undervisning og få at vide, man rider pisse godt og man altid er i den rigtige retning, i hvert fald ikke, hvis man vil være bedre til at ride. Vi skal turde at lave fejl, indrømme, vi laver fejl og tage det til os. Det er ikke let eller sjovt, men nødvendigt.

Er det her bare for at redde min røv og sælge flere heste?

Folk kan læse det her, som de vil og tolker de det som om, jeg synes man skal være lige glade med fejl eller svagheder ved hesten, så er det helt op til dem. Det er slet ikke min agenda. Min agenda er at sætte fokus på, hvorfor vi rider og hvorfor vi køber hest. Ingen hest er på papiret perfekt, men derfor kan den måske godt være perfekt for dig??

Det er vigtigt, at understrege at mange kunder følger deres mavefornemmelse og jeg opfordrer slet ikke til at købe heste med alvorlige fejl eller unoder- slet ikke. Jeg opfordrer til at tænke lidt over den her hesteprøvningsproces.

Jeg har så mange kunder her, hvor jeg tænker… ” De finder aldrig en hest” og jeg får ofte ret. De kører land og rige rundt og efter den helt perfekte hest. Men hvad er den perfekte hest? Det er nok egentligt det, jeg vil sætte til diskussion. Jeg har ingen perfekte heste, selvom jeg har 13-14 skønne heste at ride hver dag. Men derfor elsker jeg at ride på dem og jeg er sgu da heller ikke perfekt, så kan jeg da ikke forvente hesten er det.

Derudover skal kundens budget og forventning også hænge sammen. Det er en helt anden diskussion.

Så nyd lige jeres hest, mærk i jeres maver og vælg hest med hjerte og fornuft.