Heste og juletid
Ad Advertorial

Heste og juletid

28. december 2019 Af Simone Hoppe

Jul=ferietid?

De fleste folk har juleferie. Jeg er ikke ret vild med ferie og vil helst bare være på arbejde med mine heste. Men i år tog min kæreste og jeg på juleferie hos mine forældre på Mols.

Altså, når jeg siger ferie, så betyder det at vi kørte d. 23 over middag og kørte hjem igen d. 25 til aften.

Jeg red så meget jeg kunne nå d. 23 og så måtte hestene nøjes med folddage d. 24-25. Det tror jeg nu egentlig ikke, de havde så meget imod. Men det er vigtigt for mig, når de nu ikke bliver rørt, så meget, som de plejer at jeg tænker mig godt om mht fodring.

Mash er både nyttigt og hestenes juleslik

Mine heste står på spåner og det betyder at vi næsten aldrig døjer med surstråle, vi har ikke ret mange fluer om sommeren og møddingen bliver ikke kæmpe stor. Derudover synes jeg, spåner er dejligt lyst og imødekommende. Men det kræver godt med stråfoder. Hestenes maver skal holdes igang og det er vigtigt, de ikke står og keder sig eller bliver syge, fordi de ikke har noget at tygge på.

Derfor får hestene hø fordelt på tre måltider, som er tilpasset deres foldtid. Motion og stråfoder  er for mig vigtigt for hestenes trivsel.

Men når nu hestene ikke får helt så meget motion i juledagene, som de plejer, fordi jeg er væk på juleferie, så får de også ekstra Mash. Mine heste elsker Slobber Mash og udover at det holder maven igang og tilføjer væske, så er det også deres juleslik. De skal da også mærke, det er jul. Jeg sætter dog hestene lidt ned i kraftfoder hen over julen, så de ikke får for meget energi i forhold til arbejdsmængde.

Nu er det rigtig koldt de her dage, så er det også helt perfekt, at få varmet Slobber Mash til aften. Det nyder hestene virkelig.

Nytår

Nytår er forbundet med fest og farver, men for dyr er det virkelig ikke særlig fedt. De forstår ikke de høje lyde og det voldsomme lys. Jeg tænder altid for radioen, så lydene fra fyrværkeriet ikke er så kraftige og ubehagelige.

Her bruger jeg også Mash. Jeg går altid ud og kigger til dem kl 24 og tjekker, de er ok. Her får de en stor portion Mash, så de tænker på noget andet og ikke forbinder fyrværkeri med noget alt for ubehageligt. Nogle heste reagerer mere voldsomt end andre og man kan jo ikke forklare dem, at det hurtigt går over. Men det er vigtigt for mig at jeg er der og kan observere dem.

Juletid og nytår- ny epoke

De lidt anderledes dage mellem jul og nytår, hvor jeg ikke skal ud at undervise hver aften og hvor vi mødes med familien og tager os tid til lidt andre ting, giver også mulighed for at tænke på året der er gået og ikke mindst på, hvad der venter næste år. Jeg elsker nye mål og drømme og for os bliver 2020 noget helt specielt. Vi har akkurat taget imod de første heste på Grandalsgaard og vi glæder os meget til at starte en fælles forretning med fede muligheder og en helt masse visioner.

Rigtig godt nytår til jer alle og jeg glæder mig til at fortælle om alt det, der skal ske i 2020.