Lusitano

Hajax et jo om tidligere skrevet en Lusitano. Den “type” hest er lidt anderledes end en varmblodshest. Han er meget kort, hvilket gør at han ikke så nemt svinger hen over ryggen. Til gengæld har han vildt nemt ved at samle sig og har en utrolig styrke og power. Piaffe, passage og galoppiruetter er derved rimelig let for ham og han synes ikke det er ret hårdt, hvilket gør, jeg kan træne det en hel del uden han bliver spændt/sur eller nervøs og derved udvikle det forholdsvis hurtigt. Derimod kræver grundkvaliteten af gangarterne meget arbejde. Så lusitanoen har nogle store styrker, men bestemt også svagheder- ligesom alle andre heste.

Hvorfor nævner jeg islænder?

Hajax har samme styrket som mange islændere. Han er kort, har nemt ved at sætte sig og har meget skulderfrihed og løft. Udover sammenligningen med eksteriør og bevægelse er sindet den lighed jeg vil fremhæve aller mest. Hajax er forsigtig, mild og pleasende og samtid har han uendelig energi og power. Han indeholder netop det, der ville give høje karakterer for vilje/sind hos en islænder. Han har masser af tænding, men ville aldrig være ulydig eller gå imod rytteren. Det er positiv energi. Hajax er også utrolig klog. Han kunne blive cirkushest. Han lærer nye ting meget hurtigt- nogle gange lidt for hurtigt