Champ er noget helt specielt

Heimdals Champ er en Palomino hingst e. Skovens Rafael/ Castro på 10 år. Jeg var så heldig at stifte bekendtskab med ham for et år siden og jeg kniber mig stadig i armen over alle de oplevelser, den hest har givet mig.

Jeg fik tilfældigt lov at ride på Champ da Hasse Hoffmann havde en kunde fra Singapore, som søgte en uddannet hest. Champ passede på beskrivelsen, men Champs ejer Dorte var i Kina og kunne ikke fremvise hesten. Derfor fik vi Champ på Søholt gods, hvor jeg så skulle vise ham frem for kunder. Jeg var helt forelsket fra første gang, jeg sad på den gyldne hingst og heldigt for mig, var kunden fra Singapore ikke så forelsket som mig, så hun købte en anden hest. Jeg fik lov at beholde Champ så længe, Dorte var i Kina og der var ingen tvivl om at Champ og jeg meget hurtigt blev rigtig gode venner.

Rejsen begyndte

Dorte kom og besøgte os på Søholt, da hun kom hjem fra Kina. Jeg var meget spændt på, hvad hun sagde. Jeg vidste Dorte var meget glad for ham og jeg håbede jo inderligt, jeg fik lov at ride ham lidt længere tid. Dorte kunne heldigvis godt se at Champ og jeg var et godt match og vi blev hurtigt enige om at Champ måtte blive hos mig. Jeg var så lykkelig. Jeg var som et lille barn, der havde fået verdens bedste julegave. Jeg var også rørt og benovet over at få lov at passe på den smukke guldhest. Han er avlet hos Dorte på Heimdal og han er hendes sidste palomino, så jeg var godt klar over, hvor mange følelser, der var indblandet.

Makkerskab

Det er altid svært at overtage en andens hest. Men Champ var utrolig veluddannet og lydhør og havde stor forståelse for især de samlede øvelser. Mit job var så at få det hele sat sammen, så øvelserne flød efter hinanden og at Champ reagerer kvikt og lydigt på mine signaler, som selvfølgelig var anderledes end de signaler, han var vant til fra Dorte. Men jeg følte mig bare tilpas på Champ. Jeg kunne virkelig ride, træne og øve mig og har aldrig haft en dårlig ridetur på ham. Han var heller ikke i topform, da han kom, så vi nød også mange ture i skoven omkring smukke Søholt, for at bygge muskler og kondition op.

Men jeg rider ikke kun for min fornøjelse. Jeg fik hurtigt store drømme og stævner skulle prøves. Champ har næsten ingen stævnerutine, men er aldrig bange for noget, så jeg forventede, han tog det i stiv arm.

Første stævne gik også helt fantastisk. Jeg vandt vores første ma1 og blev dagen efter nr. 2 i Prix Sct Georg. Jeg var så glad. Det var fedt at have en hest på det niveau og følelsen af, at hvis jeg red korrekt, belønnede han det og fulgte mine anvisninger. Jeg følte virkelig, vi arbejdede sammen. Det makkerskab betyder alt for mig. Champ fik mange kys og gulerødder( han kan nemlig ikke lide æbler