Ålestrup Naturefterskole med hest

Jeg blev inviteret til at ride et højere dressurprogram igennem til et arrangement på Ålestrup Naturefterskole foran en dommer, hvor eleverne så fik indblik i, hvad dommerne kigger efter og hvordan de bedømmer programmerne.

Jeg har valgt at bruge tiden på at deltage i arrangementet og endda tage min bedste hest, Champ, med, da jeg synes det er vigtigt, at de yngre ryttere lærer, hvad god ridning er. Ofte ser unge mennesker i dag kun videoer med heste som bevæger sig helt ekstremt og “målet” bliver at kunne ride fri trav helt ind i himlen. Men for mig er det meget vigtigt at få budskabet ud, at ridning handler om samspil mellem hest og rytter. Jeg får kuldegysninger, når det ser let og elegant ud. Det er målet for mig.

Der var heller ingen tvivl om, at det skabte stor glæde for eleverne at se Champ. Han er jo lidt en Barbie-hest og mange fulgte ham allerede på de socialemedier og havde set ham til stævner. Derfor var det også en fornøjelse at kunne give eleverne er oplevelse ved at komme helt tæt på Champ og han nød bestemt opmærksomheden!

Dommerteori

Arrangementet var sat op således at dommer, Hans-Peter Staugaard, først lavede et oplæg om grundlaget for at bedømme et program. Han havde stor fokus på vigtigheden i træningsskalaen og hvordan den danner grundlag for bedømmelsen af et program. Træningsskalaen er også byggestenen til, hvordan sværhedsgraden i programmerne er opbygget. Der forventes slet ikke samme bæring, ligeudretning og samling i LC-klasser som i Prix Sct. Georg og det er vigtigt! Det er vigtigt at understrege at en hest på LA-niveau IKKE skal gå i samme form og med samme bæring som en uddannet hest i en Intermediaire.

Hans-Peter lagde også stor vægt på, at dommerne skal huske at belønne det gode. Hvorfor kan rytterne ikke få 9 for indridsningen i en LC? Hvis de gør det optimalt på det niveau? Eller fx. Fri skridt. Hvis hesten strækker sig korrekt, er taktfast og bruger hele kroppen og med stor overtrædning. Skal den så ikke have 9 eller 10? Ofte får vi ryttere “bare” 8, hvis det er virkelig godt. Men skulle dommerne ikke turde bruge skalaen?

Hvordan rider man så et godt program?

Det er måske nemt for mig at sige, fordi jeg har redet mange 100 programmer på mange, mange forskellige heste. Men det betyder slet ikke, at jeg ikke kan huske, hvordan det var at blive nervøs, tænke på alle de mennesker, som kiggede og være bekymret for om jeg overhovedet kunne huske programmet.

For mig er de ryttere dygtige til at ride program, dem som formår at holde hesten i balance og under hjælperne hele vejen rundt og det stadig ser let ud.

Jeg er utrolig fokuseret, når jeg rider program. Jeg giver mig tid til at ride hvert eneste skridt og forbereder hele tiden det næste, jeg skal. Intet er tilfældigt. Første udgangspunkt er at ride præcist. Så smider jeg ingen dumme point væk. Dernæst sørger jeg for at markere mine overgange, så dommeren tydeligt kan se, hvornår jeg starter og slutter mine øvelser.

Der er også en stor opgave i “at skjule fejl”. Nu skal jeg jo ikke afsløre for mange tricks